Laudate Dominum!

Laudate Dominum!
Wo man singt, da laß' dich ruhig nieder, böse Menschen haben keine Lieder!

mandag den 1. februar 2010

3 cd'er - Biber - Howells - Tavener - 2001


Tre vidtforskellige og meget spændende stykker kirkemusik, altsammen med kor i centrum, skal friste klassiske musikelskere i denne måned. De to førstnævnte er endda belønnet med den fornemme Cannes Classical Award pris. Disse to komponister skrev musik decideret beregnet til opførelse i store katedraler – sikke en selvtillid! Katedralmusik, er det ikke musik når ”engle synge med”, som der står i salmen. Når de såre jordiske klange bliver til mere end musik, når de bærer åndelige – og her kristne - værdier videre fra individ (komponist/musikere) til individ (lytteren). Katedralmusik er musik der vil nå længere end til sokkeholderen. Her er målestokken på en eller anden måde sat endog rigtig højt. Og det til vores glæde. Katedralmusik er ”hørt” til de bredeste akustiske forhold, og skrevet med forventningen om et solidt musikerskab til dem der skal fremføre den.
De to sidstenævnte komponister er to af de mest markante og betydningsfulde kristne ! engelske kirkekomponister fra vor egen tid, der begge har tillagt sig en helt personlig stil, og hører til de mest opførte i dag.


Biber: Missa Bruxellensis
Det er ikke nogen dårlig ting at vågne op af sin - hårdt tiltrængte - middagssøvn, når ens vidunderlige kone gør det med pompøse og festlige klange fra Bibers store messe i 5 satser. Den musik kan man kun blive i godt humør af. Den er skrevet omkring 1700 til opførelse i Salzburger katedralen. Overdådig kirkemusik med en masse medvirkende i form af mange solister, kor, og farvestrålende orkestermusik med bl.a. et helt batteri af blæsere. Det var den måde man i musik lovpriste Gud i 1600 tallet (samtidig faldt der således også en smule glans af på de lokale kirkefyrster.)
CD indpakningen er et overflødighedshorn af flothed. Og så er det i øvrigt første gang musikken er indspillet. Den dukkede op i 1970 i Brussel, som den derfor har navn efter.
Forlag: Alia Vox


Herbert Howells: Requiem

Det er ikke svært at anbefale Howells,1892-1983, som jeg har et gammelt kærlighedforhold til. Motetten ”Like as the hart” er et af mine ynglingsmusikstykker, så jeg blev ikke forbavset over at læse på coveret, at den velsagtens fremføres i en eller anden engelsk kirke hver søndag. Howells musik er noget af det mest engelske man kan forestille sig. Det fortrinlige Cambrige drenge-/mandskor på CD’en har en suverænt gennem-disciplineret klang, der kun kan opnås ved hård træning og en lang forfinet kortradition. Siger det mon nogen noget, hvis man siger at musikken er præget af en individualistisk smuk klangverden, med et stænk af impressionisme og en solid plantethed i engelsk anthem-tradition som karakteristika?! Det bedste fra hans store produktion er samlet her, bl.a. hans vidunderlige motet ”Take Him, Earth...”, skrevet i anledning af Kennedys død til opførelse i Washingtons Cathedral..
Forlag: Naxos

John Tavener: Song for Athene
En højst bemærkelsesværdig ener, der nok er den berømteste nulevende engelske vokale kirkekomponist (født 1945). Hans musik er på samme tid ekstremt traditionelt lydende, og alligevel med mange nye klanglige påhit. Desuden er denne langhårede – bogstavelig talt – englænder konverteret til den russiske ortodokse kirke, hvad der i allerhøjeste grad afspejler sig i hans musik. Sjovt nok havde han i sin ungdom (1968) The Beatles’ gruppens store bevågenhed.
Der er en hel del meditativ stemning over hans klangverden. En ledetråd til denne kan være oplysningen om, at han er inspireret såvel af østens som vestens musik. I østen finder han den statiske erkendelsesforms ”eternal I am” – det evige jeg er -, og i vestens religiøse musik den ”aktive” ånd. Hans stil er en blanding af de to.
Endnu engang har Choir of St. John’s Collede, Cambrige, med den hæderkronede Sir Christopher Robinson stået for et pletskud.
Forlag: Naxos

Ingen kommentarer:

Send en kommentar