Leonard Bernstein: Mass
Man sidder dybt bevæget tilbage ved den stille afslutning på mere end halvanden times drama i Bernsteins Mass (1971) – med undertitlen ”Et teaterstykke for sangere, skuespillere og dansere”.
Bernstein har heri på genial vis udvidet formen for den traditionelle romerske messe med alle dens led, og i umiddelbar tilknytning til disse reliefstillet de traditionelle satser, ved at tilføje et spekter af andre tekster, der så at sige kommenterer de traditionelle. Det gør Mass til et yderst levende menneskeligt monument om tro, håb, fortvivlelse, tvivl, protest osv. Hele Credo satsen (trosbekendelsen) , der som alle de andre romermesse-satser er på latin, (stort set al øvrig tekst er på engelsk), og i stil og karakter lægger sig op af klassisk musik, efterfølges f.eks. af en ’Non Credo’ sats, altså jeg tror ikke, hvori også tvivlen for lov at finde udtryk.
Leonard Bernstein (1918-90), kendt (jødisk) dirigent, komponist af meget elitære symfonier, Carl Nielsen symfonier-indspiller, og ikke mindst West Side Story komponisten, ligger sig i Mass meget tæt op af musicalgenren. Alle musical elskere bør kende dette i ordets egentlige betydning fantastiske stykke musik. Musik skrevet til scenen, hvor der optræder det helt store symfoniorkester udvidet med orgel, el-bas, guitar, masser af slagtøj, harpe osv., kor, børnekor og solister. Blandt solisterne dominerer først og fremmest den vibrerende baryton, Jubilant Sykes, der giver stemme til de følelser du og jeg kunne have udtrykt.
De musikalske stilarter er mangfoldige: fra klassisk, rock, musical, blues til traditionel jødisk folkemusik inspirerede satser. Opbudet af medvirkende og satsafvekslingen er enorm. To af mine ynglings solosange gemmer sig heri, A Simple Song og I Go On. CD’erne er værd at købe blot for de to numres skyld. Man kan meget vel opfatte Mass som et evangelienært stykke kirkemusik (”kristen musik”), selvom det er skrevet til indvielsen af J.F.Kenndy-centeret i Washington.
Naxos
Ingen kommentarer:
Send en kommentar