ORATORIEMUSIK
Oratoriemusik kan levendegøre en tekst, så oplevelsen af personernes interaktion og situationsbeskrivelsen kommer til at stå meget stærkere, end hvis man blot selv ville læse eller høre teksten læst op.
I Europa har man ignm. de sidste 1000 år været fascineret af koblingen mlm. drama og musik. I kirkeligt regi dyrkede man krybbespil og passionsspil i Middelalderen. Kultiveringen af genren ’oratorium’ sker med navne som Carissimi, Händel og Haydn. Vi kan yderligere trække en historisk linie helt op til vor tid i Mendelsohn’s ’Elias’(1846), Elgar’s ’The Apostles’, (1903), og vores egen Herman D. Koppels ’Moses’, (1964).
Genren lever sådan set i bedste velgående, for nu er musicalen blevet populær. Også musicals med et kirkeligt/kristent stofområde trives. Les Miserables og Jesus Christ Superstar har begge gået deres sejersgang verden over. (Jeg kunne dog ikke drømme om at opføre Jesus Christ Superstar, der vil gøre Jesus til udelukkende et menneske, ganske vist fuld af sympatiske menneskelig træk, så som at blive forelsket i Maria. Men hvis han ikke også er guddommelig, så har vi som kristne ikke noget evighedshåb). Der skrives i virkeligheden mange og gode kirkelige musicals, som bare aldrig når længere ud end til et begrænset lokalområde. F.eks. har Anne Barfoeds ’En skønne dag, Maria’ haft enorm succes i Kolding for nylig.
Carissimi
Det er et kendetegn for europæisk musikkultur, at der ofte er en sammenhæng i genre og stil over flere hundrede år. Carissimi (1605-74) er oratoriegenrens grundlægger, og stadigvæk en af de kendteste komponister af oratorier. Da jeg forleden læste den dramatiske Dommerbog fra GT, må jeg indrømme, at historien om Jefta var ny for mig – mærkværdigt, for man har jo været skriften ignm. nogle gange: Det er historien om dommeren (”konge” i det kongeløse Israel) Jefta, der sejrer i kamp mod ammonitterne, og undervejs mod hjemmet lover Gud at ofre det, der ved hjemkomsten først kommer ham i møde. O ve, hans unge datter danser ham først i møde, og….ja læs og HØR selv!
I oratorier er der ingen scene, de forskellige personer, kor (og orkester) dramatiserer handlingen ved deres musikalske fortolkning, og ikke ved skuespil. En cd-lytning til et oratorium er derfor i høj grad repræsentativ for genrens intention som ren musik. Carissimis Jefta og (den langt mere kendte historie om) Jonas (hver på ca. 20 min.) indeholder begge ca. 20 satser, så der er hele tiden drift i handlingen. De frie tekster der er indskudt mellem bibelteksterne, sætter handlingen endnu mere på spidsen, som da Jeftas datter så gribende til slut synger sin dødsklage. Og der er nu noget særligt levende over musikken, når ialienere selv synger italiensk musik.
Naxos
Haydn
Ca. 150 år fremme på tids-skalaen er Haydn (1732-1809) på banen med sit glade, lette og meget lange oratorium ”Skabelsen”. Ideen til det fik han, da han overværede opførelsen af Händels oratorier i London. Musikere har altid inspireret og hugget fra hinanden! Teksten er dels fra Bibelen og dels fra Miltons ’Det tabte Paradis’. Det er et alderdomsværk, så først 10 år før sin død opførtes det for første gang efter 3 års hårdt slid.
Der skal to cd-er til for at rumme de 34 satser, hvor alle skabelsens 7 dage gennemgås. Musikken står som noget af det lifligste natur-imiteringsmusik man kan forestille sig. Vandene taler, fuglene synger, og himlen giver lyd, altsammen befordret af mangfoldige instrumenter, kor og solister.
Trods oplysningstidens universelle verdensfromhed er der ingen grund til at tvivle på, at Haydn var en oprigtig kristen. Og i denne musik kommer al hans fromhed og naturglæde til udtryk. Igennem alt hvad Haydn komponerer, er der en glad og næsten overstadig tone. Fra kirkelig side måtte han høre for, at det ikke var passende at spille så munter musik i Guds hus. Svar: ”Jeg beder Gud tilgive mig, om jeg lovsynger ham med et glad hjerte, jeg kan ikke andet.”
For den beskedne og alligevel selvbevidste Haydn, var det at komponere en gudstjeneste. Når han komponerede var han altid højtidsklædt! Ovenover sine værker skrev han ”In nomine Domini”, I Herrens navn. Om Skabelsens tilblivelsesproces siger han: ”Jeg har aldrig været så from, som da jeg arbejdede med Skabelsen. Hver dag faldt jeg på knæ og bad Gud give mig kraft til med held at fuldføre dette værk.”
En række meget effektfulde korafsnit lyser op i mængden af satser. Og Haydn skriver overordentlig godt for kor, som er den bærende faktor i værket. En kort sats (2:02) som ”Stimmt an die Saiten” er f.eks. en fuga med virkningsfulde høje stemmeafsnit brillierende ovenover de førende fugerede stemmer.
På optagelsen er der en god balance mellem kor og orkester, og der er stram og god samling på korklangen.
Naxos
Ingen kommentarer:
Send en kommentar