Via Dolorosa
Utallige mennesker har i nyere tid gået på Via Dolorosa (Smertens vej) i Jerusalem, den vej Jesus gik på sin vej mod korset. Og dette måske endda ved påsketid, hvor man sammen med et stort følge er standset op ved de14 stationer undervejs, hvor der hændte Jesus noget særligt. Der hvor han dømmes til døden, hvor han modtager korset, møder sin mor, falder med korset, nagles til korset, osv.
I 14 meditationer for orgel, tager den norske organist og improvisator, Bjørn Andor Drage, denne gamle idé op med at meditere ved hver enkelt station - til og med gravlæggelsen. Det gør han med en udtryksfuld musik, der er meget atmosfære- og stemningsskabende, og idet han med stort held maler hvert billede fra den enkelte station i musikalske farver. Der hvor Simon fra Kyrene hjælper Jesus med at bære korset, evokeres f.eks. den langsomme, tunge vej.
Det musikalske univers er ikke skarpt tonalt afgrænset. Der anvendes bløde og moderne klange, men i samme åndedrag kan organisten Drage også let finde på at bruge et pågående rytmemønster, der helt klart er et element, der er hentet fra den rytmiske musik. Ind imellem dukker der også lige pludselig en melodi op midt i en sats, nærmest ud af den blå luft, og med overraskende harmoniske og rytmiske iklædninger, der passer til den pågældende station: Vi hører den kendte melodi ”Ave Maria”, da Jesus møder sin mor, ”Vær mig nær, o Gud, vær mig nær”, sammen med Simon af Kyrene meditationen, og ”O hoved højt forhånet” ved Jesu korsdød. På denne måde er der genkendelighed over en del af musikken, der så afgjort er præget af en alvorlig, højtidelig og seriøs stemning.
Men bladrer man bare lidt i den sjældent flotte og store pap-booklet, der changerer i forskellige farvesider, viser det sig, at der i virkeligheden her er tale om et mangesidet kunstværk, idet der til støtte for meditationen for det første er smukke farvefotos af relief-kunstværker, lavet over hændelserne ved alle stationerne. De er skabt af Gunnar Torvund og hænger i samme kirke, som orgeloptagelsen på det middelstore og meget udtryksfulde instrument er gjort i, Rønvik kirke i Bodø. Dernæst er der på hvert af siderne med kunstværkerne også et epigrafagtigt kort digt af Reidun Mæsel Kolvik, som her til 12. station: ”naglene er omgjort - jordvegen er lukka - skåla er tømd - frå omnen dryp blått gull”. Digteren har i samtidig med dette sat en overskrift over hvert digt, skrevet i ét sammenfattende ord, såsom: Vedkjenning, gjenkenning, omfamning, utvinning. Enhedsskabende og ganske enkelt raffineret! Endelig er der på nogle af de ellers tomme farvesider enkeltstående skriftsteder, og der er sandelig også skriftsteder knyttet til hver af de 14 stationer.
Totalt set er dette et velegnet produkt til at hjælpe én i en meditation over Jesu korsvej, og dermed over Jesu forsonergerning og betydning for os. Og det falder helt i tråd med moderne (katolsk inspireret) kristen spiritualitet, hvor man f.eks. støtter sig til noget håndgribeligt, hvad enten det er ”pilgrimmeri”, gregoriansk musik, Hildegard af Bingen-sysler, mystik, retræteophold på Iona-øen i Skotland, Jesus-kransen osv.
Kirkelig Kulturverksted
Ingen kommentarer:
Send en kommentar