Englænderne sparer ikke på det følelsesmæssige krudt, når de går til kirkemusikken. Her er aldrig langt til gåsehud! Med de mangfoldige og overvældende store katedraler de har fået bygget sig, har de også – så at sige - noget at have det i. Fromhed og følelse går så godt i hånd hos dem. Det kommer til udtryk hos de mange fine komponister af gudstjenestemusik, de igennem tiden har fostret. Her er to af slagsen, der absolut hører til den ”kanon”. Begge både nøgterne og ekstatiske. Begge, som alle store engelske komponister, startede som små kordrenge i en katedral. Engelsk kirkemusik, ikke mindst 1900-tallets, er højt skattet i hele verden.
Vaughan Williams Messe i g-mol
3 mindre værker før og 4 efter omkranser V.Williams’ (1872-1958) hovedværk indenfor kirkemusikken, messen i g-mol. Han søgte efter forbilleder for sin musik i folkemusikken og 1400-1500-tallets engelske polyfoni. De 7 værker, der hovedsagelig er på engelsk og med ”orgelbrus”, er begejstrede og jubilerende musik i engelsk senromantisk stil, mens Messe er mere nøgtern, for kor alene og med gregoriansk prægede melodibuer. Størst indtryk gjorde genhøret med motetten Lord, Thou hast been our refuge, der med sin krans af smukke harmonigange og klanglige arbejden sig op til et gigantisk klimaks mod slutningen, er ved at vælte Jerikos mure – indefra!
Naxos
William Walton’s kirkemusik
William Walton (1902-83) hører til en senere generation. Dramatisk, medrivende, overstrømmende musik, der til tider river og flår eller er som en hånd, der kærligt, men usentimentalt, stryger én ved hårene. Hans kroningshymne til dronning Elisabeths indsættelse – ikke enhver harmonikladsker skriver når dronningen første gang bærer sit scepter ind - må naturligt nok høre til den første slags. En rigtig kradser med sine ætsende klange og pågående rytmer. Men de store følelser holdes altid i snor af et stramt udtryk, der ikke får lov at flyde ud i føleri, men går direkte efter med stærk palet at udmale teksten. Der er virkelig stor indholdsmæssig alsidighed blandt cd’ens 16 numre, såsom en kort Missa Brevis (kort messe) i 4 satser, Frans af Assisis solsang, et værk om de 12 apostle, et sæt Magnificat og Nunc Dimittis (Marias og Simeons lovsang), de 2 typer værker, der hver dag synges i den engelske kirkes aftensang. Og som altid, når Choir of Sct. Johns Colledge, Cambrige, afleverer noget i trykken, til fulde opfyldende de største kunstneriske og mest krævende tekniske krav.
Naxos
Ingen kommentarer:
Send en kommentar