Den vesteuropæiske kristne eller kirkelige musiks udvikling kan følges i forskellige faser. I denne omgang koncentrerer vi os om kirkemusik fra ”barndommen”, groft sagt fra ca. år 1000 (eller før) til år 1600. Og som overalt, hvor der er mennesker med i billedet, er det interessant at forfølge, hvordan musik til lovprisning og tilbedelse får krop.
Sacred Women
Den tidlige musik ligger i ånd og forståelse længst væk fra os. En utrolig spændende og vidt facetteret cd med gruppen ”Saraband”, der bl.a. består af musikere fra det nære Østen, kan dog vende op og ned på dette forhold. I deres spillevende, topprofessionelle og toprutinerede fremførelser, der f.eks. også inddrager improvisation, og som får stor troværdighed netop fra nutidige mellemøstlige musiktraditioner, bliver både gregoriansk koral, arabisk og byzantinsk (tidlig kristen græsk tradition) musik, såvel som Hildegards livlige sange og sange fra Codex las Huelgas fra Spanien meget ægte og lige at gå til. Det er den mest overbevisende og tiltalende udførelse jeg har hørt af den slags musik. Og krydsfeltet mellem Orienten og Europa får netop den europæiske musik til at virke autentisk. Cd’en ”Sacred Women” er desuden med musik af udelukkende kvindelige komponister, en sjælden foreteelse. Og så er der meget at gå på opdagelse efter i bookleten. For mig var mødet med den byzantinske komponist Kassia (810 -?), der har skrevet 40 sange, nyt og spændende.
Der er stedvis medvirken af klangstøttende instrumenter - eller mænd - som bordunbund, og musikken er i den charmerende tidlige en- til flerstemmige dragt. En cd der vil være meget fin til samling af sindet og til meditation. Men hvis ikke orientalsk lydende musik kildrer ens ører, er det nok ikke lige sagen.
Forlag: Dorian
Josquin Desprez: Messes de l’homme armè
I det nuværende øvre Frankrig og Holland drev de nederlandske mestre det til fuldkommenhed i den kunstfærdige såkaldte polyfone musik. Hvert ord er som vejet på guldvægt, og den perfekte balance er opnået mellem de rene stemmers musik, der bølger ud og ind mellem hinanden. Det er som om et uafbrudt væv af nye indsatser fra den ene eller anden stemmepart hele tiden er i gang. Josquin des Prez (fra Prez) (ca.1440-1521) var den berømteste af nederlændingene – han var også kanonikus og provst – og iblandt hans 20 firestemmige messer er flere lavet med en melodi som forlæg. I dette tilfælde er begge messer over den samtidige melodi L’homme armè. Der er lavet ca. 35 messer af forskellige komponister med denne denne populære melodi som udgangspunkt, og Josquin, der optræder ret sent i rækken af nederlandske komponister, søgte at overgå alle de tidligere koleger i anvendelsen og beherskelsen af de musikalske teknikker. Så dette er et af den tidlige musiks hovedværker! I øvrigt mente Luther, at Josquin var den største af alle komponister. Korlederen Bernard Fabre-Garrus med hans velsyngende ”A sei Voci” ensemble har specialiceret sig i denne musik, og har på samme forlag udgivet 5 andre cd’er med Josquin musik. Musik som fra en anden verden, der udstråler en ro og en fred som vi ikke kan opvise i vores musik i dag.
Forlag: Naïve Astrée
Monteverdi: Selva morale
Der findes en Verdi, men der findes også en Monteverdi (1567-1643). Det er ikke for meget at sige, at han er selve den moderne musiks fader. For han grundlagde med sin indførelse af den harmoniunderstøttede melodibårne musik den måde som vi laver musik på den dag i dag.
Monteverdis ”Selva Morale”, en samling af 40 stykker musik med vidt forskellige besætninger af vokal og instrumental sammensætning, hvorfra de fleste af de 10 stykker på cd’en er taget, er i en koncerterende stil, der er helt forskellig fra Josquin’s musik. Her spiller forskellige grupper op til hinanden, snart i form af et par duetterende stemmer, og snart som mangestemmige korindslag eller som to kor der stilles op over for hinanden.
Satserne på cd’en er sat sammen som en vesper – aftensangen i den katolske liturgis tidebønner, der strækker sig over det meste af døgnet. I dette tilfælde indgår f.eks. fire GT-salmer. Alle tekster på latin. Musikken virker let og delikat, mange små sektioner gør, at man hele tiden oplever, at der sker noget nyt. Monteverdis musik er som beregnet til de store katedralers lange efterklang, og har lidt flot sagt et pust af evigheden over sig.
Forlag: Naïve Astrée
Ingen kommentarer:
Send en kommentar