Påske, passion - og Bach.
Musik skal der til. På den klassiske front kunne det i denne påsketid passende være noget med passioner. Påske og passion hører sammen. For nogle er det nærmest også sådan, at Bach og påske hører sammen. Det er ikke uden grund, at Bach kaldes for den 5. evangelist. Hele hans kæmpestore opus af musik indenfor snart sagt alle genrer er af en kvalitet der aldrig vil overgås. (En af de få ting han ikke skrev var opera - dem nøjedes han med at opleve, når han sammen med sine sønner tog på fornøjelsesture til det nærliggende Dresden.) Alle mulige aspekter af hans musik holder til stadighed forskere beskæftiget på seminarer over hele verden, og litteraturen om Bach er gigantisk.
Værkanalyser af f.eks. hans orgelmusik, passioner, talrige kantater - og nu også violinsonater - afslører, at musikken i udstrakt grad bygger på talsymbolik, der kan henføres til det kristne verdensbillede. De er uden betydning for lytteroplevelsen, man kan måske lidt flot sige, at de er konstrueret over et helligt parameter, som har været med til at præge den enkelte satsudforming. Det kan f.eks. være ganske omstændelige symbolforhold. F.eks. står der i et recitativ (berettende afsnit) i den store Mattæus passion Jesu indstiftelsesord ”Drik alle heraf”. Der hvor disse ord begynder og resten af satsen ud, er der præcis 116 noder i den instrumentale bas, der hentyder til Sl. 116 (vers 13), hvor der står: ”Jeg løfter frelsens bæger”. Bach havde – som han havde for vane - også lavet en fodnote derom det pågældende sted i Mattæusevangeliet. D.v.s. han så at sige lader musikken pege på, at det også er Jesus der siger ordene i Sl. 116, hvor frelsen så er forbundet med at tømme kalken. Et andet eks.: I samme sats siger Jesus ordene: ”Fra nu af skal jeg ikke drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin sammen med jer i min faders rige.” Dette peger iflg. Bachs bibelfodnoter hen på tiden når Jesus igen skulle være sammen med disciplene. Fra den dag han siger dette (Skærtorsdag) til den dag han skilles fra dem (Kr. Hmlf.) er der 43 dage. I instrumentalbassen er der 43 noder fra ordene ”Fra nu...indtil den dag” !
Men hvordan har han dog fået tid til at skrive det alt sammen? Alene af kantater foreligger der f.eks. i hundredvis, og flere hele årgange menes at være gået tabt (altså evt. endnu 100). Hvis man skulle sætte sig ned og blot skrive alle disse noder, ville et helt liv næppe slå til for et ”almindeligt” menneske.
Hvis vi tænker på passion i dets dobbelte betydning som både lidelse og hengiven forkærlighed for, er begge dele pænt repræsenteret på disse 3 cd’er. De to bookletter af nærmest bogstørrelse (70 s.) med billeder, grafik, forklarende tekst, oversigter og kortekst er med til at give et meget allround indtryk af, hvad det drejer sig om.
Bach skal have skrevet 5 passioner, men vi kender kun 2 i dag. Johannespassionen og Mattæuspassionen er til gengæld også kronen på alle passionsværker. En passion er slet og ret den pågældende evangelists beretning om Jesu lidelse og død, foruden lidt anden religiøs poetisk tekst, der er sat i musik. Mattæuspassionen er klart den største og hovedværket, Johannespassionen er lidt ”slankere” (dog en dobbelt cd). Men netop derfor nok også oftere fremført – eller man kunne sige opført, for begge de to mastodonter er af stor dramatisk karakter. Og her kommer så ”opera”- komponisten Bach ind i billedet, idet passionerne trækker rigtig meget på det samtidige oratorium (en pendant til operaen), hvor tekster af dramatisk bibelsk stof er sat i musik - blot uden nogen form for skuespillermæssig optræden som i operaen.
J.S.Bach: Johannes-Passion
Hele følelsesregisteret bliver grundigt gennemrystet ved gennemlytning af værket. Efter en majestætisk introduktion, hvor man simpelthen ikke kan lade være med at synge med på den bølgende melodigang, tager dramaet sin begyndelse i en lang kæde af forskelligartede satser, der i hovedsagen består af en blanding af koriske og solistiske satser med instrumental ledsagelse. Solopartierne er enten af stor melodisk udfoldelse og skønhed, eller af knap berettende karakter. Derimellem kan alt forekomme. Folkemasser og discipelflokken kommer f.eks. på tur til orde. Ind imellem opsummeres en situation med en af de mange firestemmige salmeudsættelser, ofte med kendt melodi, som man bare nyder at lytte til. Med alle tænkelige musikalske midler gøres beretningen spillevende.
Af de 4 versioner værket findes i, er her af dirigenten dirigenten, Philippe Herreweghe, en af de helt store nutidige barokfortolkere, valgt den anden. Værket køres nøgternt i stramme tøjler, så det fremstår som ét samlet værk. Overalt klar og gennemsigtig frasering og formulering af ethvert udsagn. Hvilken verden af skønhed der kan åbne sig for én.
Harmonia Mundi
J.S.Bach: Morimur
En tysk musikforsker, Helga Thoene, har gjort en sensationel opdagelse: som skelet for Bachs soloviolinmusik ligger koraler (salmemelodier). Ved at synge salmemelodien i ganske langsom gengivelse, kan man oveni spille den virtuose violinstemme. Denne omkranser i alle dens bugtninger og sløjfer den oprindelige melodi. Cd’en leverer både de firestemmige koraludsættelser og violinmusikken hver for sig og sammen (oven i hinanden), så man selv kan høre sammenhængen.
Historien om denne cd i særklasse er, at Bach kommer hjem fra en rejse og finder sin elskede kone, Maria Barbara, død og begravet. Som et minde sætter han variationsværket i d-mol over hende, der gemmer på diverse talsymbolske ting, hans eget navn kryptografisk indskrevet, og forskellige koraler, der tematisk strækker sig fra død til opstandelse. Heraf cd’ens navn, Morimur, der hentyder til opfattelsen af døden som en overgang til livet.
Hvilken rensende virkning total soloinstrumentalmusik har på ens sind! På cd’en får man udsøgt fornem og flot fortolkning af henholdsvis Bachs soloviolinmusik, spillet af Christoph Poppen på barokviolin, og fuldendt klangskøn udførelse af et par håndfulde af hans firstemmige koraler af The Hilliard Ensemble. Flere koraler er decideret påskemusik. Der er en velgørende ro og stilhed over musikken. Alt er optaget i et kloster i Østrig, hvor klangen bliver båret som henover voverne.
ECM Records
Schütz: Jesu syv ord på korset
Af 1600-tallets største protestantiske komponist, Heinrich Schütz, foreligger også passsionslignende musik, ”Jesu 7 ord på korset” (17 min langt). På cd’ en synger det franske ensemble Clément Janequin, blot 5 sangere foruden barokinstrumenter. Der gøres bl.a. en smuk og klædelig brug af baroktrombonen (basun) som ledsageinstrument. Desuden er der 7 andre mindre Schütz vokalværker, alt sammen af genren åndelige koncerter. Heriblandt flere udgaver af Marias lovsang, Magnificat, der i kirkeåret hører til Marias Bebudelse, som vi netop har passeret. Nogle af værkerne er på tysk, resten på latin. Tidens følsomme og delikate behandling af stemmerne viser sig snart i hyppige skift og blandinger mellem solistiske afsnit og ensemble afsnit.
Harmonia Mundi
Ingen kommentarer:
Send en kommentar