Den lille by Elora, ikke langt fra Toronto, Ontario i Canada er blevet sat på verdenskortet. Igennem den naturskønt beliggende by løber en brusende flod. Og der er vandfald og højbro, hvorfra lystfiskere kan boltre sig. I Elora henter man sangere til flere berømte kor fra både Elora by og håndplukker studenter fra de omkringliggende universitetsbyer. Noel Edison har i 20 år kastet snøren ud efter sangere her og haft gode fangster. På to cd’er spræller Edisons to Elora-kor sig som fisk i den nærliggende flod.
Healey Willan
For et canadisk kor er intet mere nærliggende end at lave en cd med musik af landets grand old man indenfor kirkemusikken, Healey Willan. Den hyggelige, piberygende herre med butterfly, startede godt nok ud på den anden side af ”søen” (England), men 30 år gammel drog han forventningsfuld til Den Nye Verden, og indtog Canada. Opuslisten blev på hele 800, mest med kor eller stemme indblandet. De 18 værker i den veklingende genre har umiskendeligt præg af gode gamle England, og giver et godt indblik i, hvad han bedrev. Enhver kender de prægtige engelske hymner, hvor man ikke kan lade være med at rejse sig op og synge med af fuld hals, selv om man ikke kender melodien. Fire af dem her. Også 4 messesatser, Kyrie, Sanctus osv.. Willan skulle have skrevet 14 sæt af slagsen – håber ikke de blev træt af ham derovre – og efter sigende med et stoppeur i hånden. Gudstjenestemusik skulle times på minuttet. Endvidere kormusik i mere krævende format – motetter og anthems. Næsten alt med engelsk tekst.
Naxos
Hear my prayer
Herovre på den anden side af ”søen” kan vi jo jo også lidt – også med snøren da. Sig det ikke for højt, men det er faktisk herfra det meste af bunken med gedigen klassisk kirkemusik stammer. Mange af de 15 ærværdige komponistnavne på skiven ”Hear my prayer”, der alle er gamle fisk i kirkemusikken, vil nikke bejaende, lige fra Mendelsohn, Mozart, Duruflé, Lotti til Purcell - lad så de to canadiske repræsentanter, miss Daley og mr. Chatman sprælle lidt imod. Ak, alle de gamle selvoptagne herrer, de kom jo også selv fra Den Gamle Verden. En enkelt outsourcer, Bainton, drog ud fra England ”den anden vej” og lærte dem engelsk kirkemusik i Sydney, Australien. Da cd’en skulle indspilles var de alle ude med snøren. Fauré gned (1845-1924) sig i hænderne og sagde: ”Jeg vil have min ’Cantique de Racine’ med, den ved jeg vil smelte alles hjerter.” ”Så vil jeg så sandelig også have min ’Panis Angelicus’ med”, afbrød C. Franck (1822-1890), ”dette mit pragtstykke er ødelagt af ethvert kirkekor, nu skal den godt nok have en chance”. Elgar (1857-1934), der altid har været lidt af en forsigtigper, sagde: ”Må min ’Lux aeterna’ så ikke også godt komme med, så ved jeg alle patrioter rejser sig af ærbødighed?” ”Nu kan det være nok” – Tykke Finzi slog i bordet: ”Min ’God is gone up’ se det er musik - det bli’r mit besyv” - og så lukkede fiskedammen.
Naxos
Ingen kommentarer:
Send en kommentar