Der findes karismatiske personligheder, hvis arbejde udstråler en dyb passion og et overvældende engagement. Når disse kombineres med en gudgiven skaberevne, kan en personlighed udrette meget i den gode sags tjeneste. En sådan personlighed er John Rutter, der har stribevis af cd-indspilninger bag sig, prydet af talrige af hans egne og andres værker.
Sing, ye Heaven
Syng, i Himle – det gør John Rutter med det fortrinlige Cambridge Singers, som alsidigt understøttes af brassband, harpe og orgel. Og det med hymner fra alle tider. Numrene på cd’en er inddelt efter overordnede temaer, der er let at overskue, fordi de er angivet med fede overskrifter. Og nu viser den gode mand spændvidden i den kristne menigheds sang. Den strækker sig her lige fra gregorianske enstemmige hymner via Luthers ”Vor Gud han er så fast en borg” til franske, engelske og irske hymner.
Af de 21 numre har Rutter pillet ved de 16, så hans særdeles glimrende arrangementer får trukket det bedste i alle musikstykkerne frem. Jeg faldt især for hans arr. af Morning has broken og Amazing grace, der naturligt nok står rubriceret under folkesange. Her er sjovt nok også placeret Vi pløjede og vi såede – der IKKE er en dansk sang, selv om vi nok opfatter den som sådan. Men melodien er da dansk, nemlig af J.A.P.Schulz.
Hvem skulle tro, at disse sange med held kunne fremføres sammen med en gregoriansk hymne som ”Veni, Creator Spiritus”, men det gør sig netop rigtig godt med lidt afveksling til flerstemmigheden.
Collegium
Images of Christ
Er der noget skønnere end at synge musik til og om Kristus? ”De tilbeder Ham som en Gud”, skrev engang i oldtiden en forundret iagttager af de kristne praksis. Sandelig, det gør vi, for Han er jo Gud.
De samlende overskrifter til de 21 a cappella korstykker har titler som Kristi komme, Kristi ord, Kristi lidelse osv.
Hvilken forfinet kunst menneskenes børn dog igennem tiderne alt har frembragt! Renæssancen er godt repræsenteret med mestre som Palestria, Victoria og Byrd. Og vores egen tid med en sjov ting som guitarens ”opfinder” Pablo Casals’ ”O vos Omnes” og Samuel Barber’s uhyre stærkt virkende ”Agnus Dei”, der er en moderne slager. Oprindelig for strygere, men her kommer den i et effektfuldt og svært, men smukt arr. af komponisten selv for kor. Også de 3 russere, Tchaikovsky, Rachmaninov og Stravinsky er iblandt Kristus-tilbederne. De to sidste levede som flygtninge i USA, men kommer ellers musikalsk set fra hver sin verden. Imponerende så sikkert et greb John Rutter har på fortolkningen af musik fra alle disse perioder. I Rachmaninov’s Saligprisningerne kan koret naturligt nok ikke levere den særlige russiske sound, men gør det så til en oplevelse med en spændende engelsk ditto. Af andre navne på cd’en bør nævnes Bairstow, Schütz, Bruckner og Messien.
Collegium
John Rutter Te Deum m.fl.
Rutter indspiller Rutter. Sådan! Forenet med en række gode musikalske kræfter, viser Rutter spændvidden i sin egen musik. blot et par numre er Rutter-arr. af kendte salmer. Af de 13 numre er det indledende titelnummer, ”Te Deum”, det længste og mest pompøse med sine 7’15 min.
Over meget af al denne jubilerende musik for kor, orkester og orgel, er der en regulær engelsk jolly good fellow stemning, og en djærv, patriotisk følelse. Ikke mindst messingblæserne træder tit frem. Fanfare kalder han ligefrem sin ”A choral fanfare”. Storslået og gennemført lækker kor-sound præger alle numrene. Kæk, frisk og opstemt rytmik er et andet typisk træk ved Rutter-musikken, der hist og her flirter lidt med den rytmiske musik.
Så fanen højt da, fremad i Kristi navn, og det med en begejstret engelskmand i spidsen! Det er indbegrebet af Rutter - og engelsk musik - når han er bedst. Frans af Assisis har lagt tekst til den smukke og inderlige ”Gud, gør mig til redskab for din fred”. Her og i flere andre numre er der lejlighed til at falde lidt til ro.
Det er kor-kræs i særklasse! Der er engelsk tekst på hele vejen, undtagen i oldtidshymnen Te Deum.
Collegium
Ingen kommentarer:
Send en kommentar