Der anmeldes denne gang 2 cd’er med katedralmusik fra barok og romantik. Elegant og delikat i den ene ende og overdådig, pompøs og storladen i den anden.
Buxtehude
Den førhen så stenrige hansestad Lübeck ligger ved Tysklands østersøkyst. Den er fuld af flotte facader, bag hvilke byens mange velstående borgere havde deres handelshuse. Lidt af alle de penge de tjente, blev investeret i store kirkebyggerier. I den gigantiske Mariekirke ansatte man en rigtig god kirkemusiker, så alle bedsteborgerne også kunne få noget ordentlig musik at lytte til. I denne prestigefyldte stilling var Buxthude ansat i 35 år. Han var en af baroktidens store komponister, som både Bach og Händel valfartede til for at høre (lære af). I nekrologen over ham står, at han regnede sig som en dansker.
Dietrich Buxtehude var i sit es, når han ofte afholdt sine såkaldte Abendmusiken i Mariekirke. Kirken var oplyst med levende lys og opvarmet, så det var en behagelig oplevelse at komme og høre, hvad den gamle store mester nu havde fundet på af ny musik til disse aftenkoncerter. Oftest var det hans egen der var på programmet.
Foruden en mængde orgelmusik og mange verdslige kompositioner, har Buxtehude efterladt hele 120 kantater/åndelige koncerter for alle mulige besætninger. Mange for stor besætning, og mange for en kammermusikalsk besætning, som de 7 der er på cd’en. I fire smukke solokantater får solisten her et hav af muligheder for alsidig udfoldelse og i de tre kantater for 3 solostemmer, går det nærmest som en leg mellem sangerne. 8 musikanter ”snakker” med og kommenterer i deres instrumentale samspil veloplagt med stemmerne.
Buxtehudes kantater er lette og elegante i stilen, med bibeltekster og frie tekster af samtidige digtere, hovedsagelig på folkesproget tysk, i ny og næ på kirkesproget latin.
Naxos
Stanford
Nogle af Charles V. Stanford’s (1852 1924) mindre vokale værker bliver dagligt sunget i alle de engelske katedraler. I stedet for at kalde dem ved deres lange navn, siger koristerne blot: ”Vi synger den i B i dag”, og alle ved, hvad der menes.
Derfor er det naturligvis af stor interesse, når der kommer en førsteindspilning med et af hans store timelange værker, Requiem, for solister, kor og stort orkester. Her fortsætter han trofast i stilen fra Brahms, Fauré, Berlioz og andre romantiske komponister. Det er et nydeligt dramatisk værk, hvor alt er smukt og veldrejet, og med talrige skønne afsnit. Men det når nok aldrig at komme på samme hitliste som de førnævnte. Man tager sig en lur indimellem, og vågner så til nye, dejlige passager igen!
Hele værket retfærdiggøres af den underskønne Sanctus sats, der minder én om Fauré’s stil.
Dertil får man på denne dobbelt cd ½ times dejlig instrumentalmusik fra hans sceneværk The Veiled Prophet.
Naxos
Ingen kommentarer:
Send en kommentar