Laudate Dominum!

Laudate Dominum!
Wo man singt, da laß' dich ruhig nieder, böse Menschen haben keine Lieder!

onsdag den 17. februar 2010

2 cd'er - Elgar - Schütz - 2004



Elgar (1857-1934)
Hvis man i det første årti af 1900-tallet ville begive sig rundt i det underskønne bjergrige område Malvern i det vestlige England på cykel, ville man med stor sandsynlighed støde på Edward Elgar, Englands største klassiske komponist i nyere tid – også selv på cykel!. Han elskede nemlig at cykle, og tog i denne cyklingens barndom ofte på lange ture i området, gerne med et par venner – konen gad ikke. Da han slog igennem som komponist - og cyklist, var han allerede oppe i fyrrerne. Og det selv om han allerede tidligt som en self-made man var ihærdigt optaget af at dirigere orkestre og kor, selv spille på violin og orgel, og med at komponere. Vennerne fortæller, at når han på cykelturene blev sådan lidt stille, vidste de, at han var i gang med at ”spinde” på noget musik. Ofte var det en melodilinie han biksede med. Elgars melodier er indbegrebet af charme og skønhed. Han fortæller selv til dagbogen, at de mange cykelture inspirerede ham til at komponere. Og efter sigende, var der nærmest ikke den vej i Malvern Hills-området, han i gennem årene ikke havde færdedes på.
Den underfulde skønhed, men også dramatik, som naturen i hans fødeegn omkring Worcester indeholder, der så hyggeligt ligger i læ for de store bjerge i Wales, møder vi igen i hans musik. Denne spænder videre end nogen anden komponists, lige fra salonmusik til dramatiske kor-orkester værker, der fylder flere cd’er. Alle kender Pomp and Circumstance og Land og Hope and Glory fra de sidste promenadekoncerter, som er noget af det mest engelske musik man kan nævne.
Elgar, der var katolik, og havde efterfulgt sin far som organist i Worcester, skrev også meget musik for kirken. CD’en indeholder 13 stykker for kor og orgel, enten på engelsk eller latin, og med en varighed på fra 3 til 11 min. Her kommer gløden og spændvidden i hans musikalske skaberkraft til fuld udfoldelse.
Naxos

Heinrich Schütz (1585-1672)
Schütz hører hjemme i tiden med 30-års krigen, der rasede i beg. af 1600-tallet. Han opholdt sig uheldigvis også i en del af samme område, hvor den huserede, i Dresden i Tyskland - der jo også i 2. Verdenskrig, blev slemt medtaget. Heinrich Schütz (med det latinske tilnavn Saggitarius = skytte) var protestant, og gjaldt som den største musikalske autoritet i sin samtid. Schütz var den første megastjerne på den protestantiske kirkemusiks himmel. Hans generøse, kaldsbevidste og noble personlighed var højt skattet i kirken og blandt de talrige mindre musikalske ånder i hans samtid. Bad man ham om at skrive et anerkendende forord til sin nye musiksamling, gjorde han det. Men han var også bevidst om de omstændigheder hvorunder musik ofte skabes, om kvalen og sliddet med at få det hele rettet til. Sit arbejde som komponist betegner han således som det til stadighed at studere, skrive og tænke efter.
Det var på sine rejser til Italien, at han blev bekendt med de nye principper at skabe musik på, som Gabrieli og Monteverdi netop havde lanceret. Denne såkaldte koncerterende musik, som vi såmænd også komponerer efter i dag, slæbte han begejstret med hjem til Tyskland, hvorefter den siden blev spredt til hele det øvre Europa.
Ud af en kæmpeproduktion på 500 opusnumre, gengives på CD’en fire repræsentative værker, to små og to store. Alle på tysk. ’Musicalische Exequien’ (Tysk requiem) og ’Kristi 7 sidste ord på korset’ må nævnes ved navn. Solister, kor og orkester deles om udførelsen af denne smukke, indtryksfulde tidlige barok musik.
Naxos

Ingen kommentarer:

Send en kommentar