Laudate Dominum!

Laudate Dominum!
Wo man singt, da laß' dich ruhig nieder, böse Menschen haben keine Lieder!

tirsdag den 23. februar 2010

2 cd'er - Cooman - McMillan - 2010



Carson Cooman
Der er mennesker man synes overkommer det hele. Den ganske unge am. komponist,Carson Cooman, 27 år, figurerer allerede på 25 cd’er med sin musik, heraf er 10 soloudgivelser fra Naxos forlaget. Han deler sin komponist karriere ligeligt mellem det kirkelige og verdslige, der bl.a inkluderer en opera. Hans musik er blevet fremført på 6 kontinenter. Sideløbene med det, passer Cooman en koncertorganist karriere. Denne fremadstormende unge mand, hvis billede stråler langt væk af humør og stort livsoverskud, (ikke mange komponister lader sig afbilde glidende ned af et trappegelænder), har allerede fået dediceret ikke mindre end 130 orgel kompositioner til sig fra andre komponistkollegaer.
Det unge engelske universitetskor fra London, der på størstedelen af de24 værker får støtte af orgelet, træffer fortræffeligt hans kormusiks karakter , der lugter langt væk af nyere engelsk kirkemusik tradition. Alle stykker er kompoeret som bestillingsopgaver til kirkelige fester, indvielser o.lign. Hans harmoniske og tonale verden vil forekomme tilgængelig for de fleste. Cooman er ingen avantgarde komponist. Musikken kunne beskrives som opstemt, fuld af patos, melodiøs og velklingende, og bevægende sig fra stærke klangflader til det stille indadvendt hymneagtige.
Naxos

James MacMillan
Den skotske komponist James MacMillan (*1959) skriver sig ind i en gammel tradition med sit 48 minutter lange værk, Seven last words from the Cross (De 7 sidste ord på korset). Syv ord Jesus udtalte, hvor man stopper ved hver station for musikalsk at kontemplere over det enkelte ord. Gamle komponister som fx Heinrich Schütz har benyttet samme form.
Værket er for strygere og 8 stemmigt kor, blev skrevet på bestilling til BBC TV, og hver del første gang opført fordelt over 7 aftener i påsken 1994. Det er musik i den store dramatiske og symfoniske stil, hvor billedmalende virkemidler tages til brug i det ekspressives tjeneste. Værket kommer ud i yderkanterne af hvad man kan præstere af musikalsk udtryk for at portrættere den mørke tekst. Skarpe dissonanser og lange bårne melodiøse flader brydes. Andensatsen er eksklamerende, idet Jeus siger: Kvinde, der er din søn. Verdens længste pauser indtræder mellem de 3 udråb. Tredje satsen derimod helt overrumplende smuk med sin rolige og melodiøse fordeling mellem strygere og hovedsagelig mandsstemmer, en sats af bemærkelsesværdig skønhed. Min Gud, min Gud satsen, hvorfor har du forladt mig, nr. 4, bygges op til et skrig og igen en hendøning, og rummer en følelse af indre kaos og desperation. Et menneske i fuldstændig opløsning. Med hvilken pensel musik formår at levendegøre en sådan situation! Med skarpe virkemidler fortsættes i 5. og 6. sats, tørsten og ”fuldbragt”-satsen. ”Fader, i dine hænder”, 7, afrunder scenen med den længste udfeatning man kan forestille sig, hvor strygerne gradvist aftager i styrke og tilsidst…..dør hen! - Det udøvende Dmitri Ensemble og dirigenten Graham Ross har beskæftiget sig en del med McMillans musik, og lavet denne i anledning af hans 50 års fødselsdag. - Tre andre kirke-værker udgør cd’ens sidste 20 min.
Naxos

2 cd'er - Stephen Brandt-Hansen rytmisk julemusik - Spirituals - 2009


I julens lys

Norske Iver Kleive har igen stået i spidsen for en indspilning, der konstant påkalder sig opmærksomhed med et væld harmoniske og klanglige lækkerier.
Hvis man er træt af de kendte klanglige iklædninger fra juletidens næsten bevidstløst og monotont kværnende melodier fra Kvickly til kirke, er her et sobert alternativ, der blander kendt og ukendt julemusik. Hvert nummer er som at komme ind i et nyt musikalsk univers. Det en kunst med så få remedier som klaver, kirkeorgel, mundharmonika, lidt perkussion , én mandlig rytmisk vokalsolist og en backinggroup på 8 sangere, at lave en så gennemvarieret cd.
Stephen Brandt-Hansen fortolker med følsom og udtryksfuld stemme teksten forbilledligt rent og purt. Sine steder, hvor det kræves, har han også den store stemme fremme, der fremkalder risleri ned af ryggen.
Iver Kleive akkompagnerer med sædvanlig storpoetisk klavertrylleri, der maner stemning og sceneri frem. Han er også en sand orgelmester, der nok ved at frembringe et klimaks med et godt orgelbrus.
Kleive står for de musikalske arrangementer, og han har en forkærlighed for klaver introer, der ikke lader en ane, hvilken melodi han lægger op til, før solisten sætter ind. Og med brug af måske bare en enkel akkord, der er vakst bredt ud, kan han få et helt vers til at gå. Han bruger ofte ostinater, motiver der gentages igen og igen. På den måde overlader han så at sige téten til vokalsolisten: Værsgo, al opmærksomhed til dig!
Cd’en er i sin helhed lidt til den stille, eftertænksomme side, men brydes dog af et hurtigt nummer. Mundharmonika, koklokker, bongos og hai-hat har nærmest pointerende karakter i deres understøtning af teksten, nænsomt og iderigt. Få og gode steder kigger koret frem med tekst sammen med solisten, f.eks. på den afsluttende Dejlig er jorden eller som i klimakset i Glade jul.
Blandt de spændende, men ukendte numre er ’Den fattige Gud’, filmmusikberømtheden Ennio Morricone’s ’Når Himlen gjester os’ , ’I julens lys ’, og den overraskende smukke ’Marias Vuggesang’, der ved nærmere eftersyn viser sig at være af den klassiske kendte klassiske komponist Max Reger. I alt 13 højtidsfulde sange med glød der glæder.
Kirkelig Kulturverksted


Starry crowns
Spirituals
Skruk koret på ca. 40 medlemmer, har med deres dirigent, Oddvar Hildre, indspillet 14 spirituals for KKV, det norske Kirkelig Kulturverksted, der ’releaser’ mange fine cd’er.
Skruk har vovet sig på gaden med deres a capella cd, efter at have modtaget inspiration from over there igennem prof. Davenports repertoireindstudering med koret. Det er blevet til en blandet pose bolcher af rent klassiske numre, som Give me that old time religion og en del flere af slagsen. Under genrebetegnelsen spirituals, har de også medtaget sange, der på dansk kendes som Hvilken ven vi har i Jesus og Vær du mig nær. Desuden et par ukendte ting som E’en so Lord af Paul O. Manz og Hear my prayer af Moses Hogan, der også står for en del af arrangementerne på cd’en.
Med et så pænt stort kor, der meget af tiden synger 8 stemmigt, idet de 4 stemmer alle er delt, kan man lave mange virkningsfulde effekter. Og det udnytter de fuldt ud. Massiv og bred korklang veksler med kvikke og smældende fortolkninger, som den af Joshua fit the Battle of Jericho, og solistnummeret What a Friend, der understøttes af et finurligt herreakkompagnement af dum-dum kontrabas-karakter. Fortolkningsmæssigt overskud og formidlingsglæde er cd’ens løsen.
Kirkelig Kulturverksted

Dagsland: Hymns - 2009


Dagsland: Hymns
Tag to musikere af allerbedste norske kaliber, Iver Kleive (piano/hammondorgel og kirkeorgel) og sangeren Sigvart Dagsland, og lad dem i mødes med en kendt ditto New Yorker el-guitarist og trompetist i det berømte Princeton universitets store katedrallignende kirke. Så er scenen sat for et helt utroligt heldigt produkt. Der er fra ende til anden sjæl og nerve i de 4 musikeres præstationer. Hvor klæder dog stort kirkeorgel, klaver og el-guitar (”pigtrådsguitar” eller guitar med distortion (forvrængning)) hinanden formidabelt godt.
Dagsland fortolker på engelsk 12 for størsteparten kendte sange, såsom Nærmere Gud til dig, O store Gud, Hvilken ven vi har i Jesus, Amacing grace osv. – men altså alle på engelsk. Alle giver Dagsland dem med sin rå og uslebne rytmiske stemme, der i de stille passager har en meget strygende og luftig karakter, et meget personligt og stærkt udtryk. De få instrumenter gør, at de alle er solistiske, og som sådan kan støtte og omslynge sangen med improvisatorisk lignende flot musik. Sangene bygges op fra det rolige enkle og pumpes til uanede begejstrings-højder af lækker klang og fylde.
Iver Kleive er mesteren selv, der har medvirket på over 200 pladeindspilninger, og som bruges i diverse lande og mange sammenhænge som den både fremragende klassiske og rytmiske klaver-/orgelspiller han er (er desuden kendt som dirigent og komponist). Han er Faderen i den kristne rytmiske klaverspilstradition i Norge, og viser i raffineret akkompagnement sit værd.
De venner jeg har spillet denne cd for, har straks begejstret sagt: HVAD er det? Musikken fænger! Et lækkert cover-outfit med diverse farvefotos fra optagelsen fremmer blot nydelsen.
Kirkelig Kulturversted

Bernstein: Mass - 2009


Leonard Bernstein: Mass
Man sidder dybt bevæget tilbage ved den stille afslutning på mere end halvanden times drama i Bernsteins Mass (1971) – med undertitlen ”Et teaterstykke for sangere, skuespillere og dansere”.
Bernstein har heri på genial vis udvidet formen for den traditionelle romerske messe med alle dens led, og i umiddelbar tilknytning til disse reliefstillet de traditionelle satser, ved at tilføje et spekter af andre tekster, der så at sige kommenterer de traditionelle. Det gør Mass til et yderst levende menneskeligt monument om tro, håb, fortvivlelse, tvivl, protest osv. Hele Credo satsen (trosbekendelsen) , der som alle de andre romermesse-satser er på latin, (stort set al øvrig tekst er på engelsk), og i stil og karakter lægger sig op af klassisk musik, efterfølges f.eks. af en ’Non Credo’ sats, altså jeg tror ikke, hvori også tvivlen for lov at finde udtryk.
Leonard Bernstein (1918-90), kendt (jødisk) dirigent, komponist af meget elitære symfonier, Carl Nielsen symfonier-indspiller, og ikke mindst West Side Story komponisten, ligger sig i Mass meget tæt op af musicalgenren. Alle musical elskere bør kende dette i ordets egentlige betydning fantastiske stykke musik. Musik skrevet til scenen, hvor der optræder det helt store symfoniorkester udvidet med orgel, el-bas, guitar, masser af slagtøj, harpe osv., kor, børnekor og solister. Blandt solisterne dominerer først og fremmest den vibrerende baryton, Jubilant Sykes, der giver stemme til de følelser du og jeg kunne have udtrykt.
De musikalske stilarter er mangfoldige: fra klassisk, rock, musical, blues til traditionel jødisk folkemusik inspirerede satser. Opbudet af medvirkende og satsafvekslingen er enorm. To af mine ynglings solosange gemmer sig heri, A Simple Song og I Go On. CD’erne er værd at købe blot for de to numres skyld. Man kan meget vel opfatte Mass som et evangelienært stykke kirkemusik (”kristen musik”), selvom det er skrevet til indvielsen af J.F.Kenndy-centeret i Washington.
Naxos

DVD - En stemme for livet: Om Herning Kirkes Drengekor - 2009


En stemme for livet
Herning kirkes drengekor DVD


Man kommer tæt på mennesker på denne DVD. Mennesker der skal præstere noget. Og det i et drenge- mandskor af stor kvalitet. Det er blevet til et betagende menneskeligt dokument, der taler til mange andre end musikinteresserede.

Dokumentarfilmen om Herning kirkes drenge- mandskor, der for øjeblikket også kan ses i biograferne, når virkelig vidt omkring på de godt 1½ time hoved-DVD’en varer. Den begynder og ender med korets fornemme koncert i selveste Berlins store domkirke.
Mads Bille er korets entusiastiske dirigent, og hans ambitioner med koret går som en rød tråd igennem alt. Vi er med til sanger søgning på skolerne i Herning, hvor første udvælgelse af ganske unge drenge skal levere gods til korets fremtid. At få sagt fra til de mange drenge, der ikke kan være med i koret, så det lyder som en ros og sejr for dem, skal der en god portion visdom til, og den har Mads Bille. Ud over konstant på DVD’en at opleve ham agerende i forhold til sangerne, kommer vi også bag om al den glorværdige staffage og ind til frustrationerne, dilemmaerne og tvivlen, enten vi erfarer om disse på hans ensomme vintercykeltur i det herninggensiske ørkenlandskab, eller følger ham på en kloster-retræte. Under en scene ved en gudstjeneste bekender han sig som troende, og pointerer hvor meget det betyder for ham at spille/synge med kor i menigheden. I øvesammenhæng slipper han måske lovlig mange eder løs, der kan virke lidt kontrastfyldt hertil . Man hører også om hans mangeartede overvejelser overfor det at være korleder, såsom at han ikke vil være far for drengene, eller at han slår hårdt ned på de større drenge, der har for meget pubertetsenergi , og i kåde slåskampe afreagerer på de mindre. Og vi kommer ud i andre miljøer, såsom hans vennebesøg hos billedhuggeren Cronhammer eller hans sponsorsamtaler med bank og lego-fonden.
Der vises talrige scener fra korets virksomhed både til koncerter, øvning og gudstjenester. Ofte zoomes der ind, og således portrætteres i nærbillede en del drenge. Men vi oplever dem også ved de festlige efterkoncerter i afslappet samvær. Der glider et par øl ned - men der er jo også unge og voksne mænd med. Vi er med på øvelejr, vi er med til korprøver hjemme i Herning, hvor drengene får en skideballe for at komme for sent. Og følger de andre korpædagogers arbejde med koret. Ved koncerterne rundt i flere forskellige kirker, er kameraet lige inde i synet af dirigenten, og hans opmuntrende bemærkninger til koret, foruden masser af pædagogiske anvisninger, der ofte er meget vittige og skarpe, opleves som værende sagt til os. Spids er hans ord til nogle halvsovende drenge ved en korprøve: ”Tidligt op, myggestik, svær barndom, hvad ved jeg, jeg er ligeglad – følg med!”
Der kræses på alle leder og kanter for koristerne, der ender med diplomer, som de kan være stolte af. I det hele taget er det så sympatisk, at hver dreng/ung mand betragtes som et individ med hver sine udviklingsmuligheder i musikalsk henseende. Koret, der er grundstammen i Den Jyske sangskole, dannet af Mads Bille, har mindst 3 andre ansatte pædagoger og stemmetrænere, der træner drengene.
I individuelle rådgivnings timer får vi indblik i, at de er mennesker med dagligdags problemer, som alle andre. Begejstringen for korsangen og venskabet bærer ofte, når det trykker i menneskelivet.
To voksne drenge følges intensivt. Miki har mistet begge forældre pga. henholdsvis druk og blodprop. Stefan har asberger, og store problemer i sit arbejdsliv. Men korsangen er en stor støtte og glæde for dem.

Bonus-DVD’en på 2½ time, indeholder uddybende portrætter af de to nævnte drenge, samt en masterclass, 10 sange, og instruktørens arbejde med filmen.
Instruktøren, Anne Holst Moulvad, har lavet en mangefacetteret film om idealisme og individualisme - det at have store mål og strække efter dem, og det at skulle præstere noget som ener i en flok – og om venskab og et givende fællesskab.
NovaMedia Film

BOG - Anne-Mette Riis: Salmer i dans og bevægelse - 2009



Anne-Mette Riis:
Salmer i dans og bevægelse-
fra babysalmesang til konfirmanddans


Hvis det projekt som bogen lægger op til, skal føres heldigt ud i livet, har den som håndbog en stor berettigelse. For der er ikke mange, der blot i kraft af evner og lyst har værktøjer til at lede, undervise og aktivt deltage i dans og bevægelse til salmer. Anne-Mette Riis’ troværdighed bygger ikke mindst på hendes store erfaringsmateriale.
Dans og bevægelse til salmer i kirken er nyt land for de fleste. Men forfatterens 60 siders inspirerende indføring, hvor alle tænkelige tematiske overvejelser præsenteres i et letlæst sprog, er gode at have ved hånden, hvis man har lyst til at begive sig i kast med salme-kirke-dans med babyer, minikonfirmander og konfirmander. Hendes største erfaringsområde er klart babyer og de mindste børn, men hun har også fine ideer til at ”angribe” den vanskelige gruppe, konfirmander, der hverken er udpræget sangglade eller frigjorte i det at danse og bevæge sig til sang. Bogen er tænkt som inspiration til folk som præster, sangere, organister, musikpædagoger og sognemedhjælpere o.lign.
Anden del gennemgår 38 salmer (samt en serie ikke kirkelige sange) i en meget anvendelig og håndbogsmæssig opstilling. Dansetrin og bevægelser bliver omhyggeligt ikonografisk demonstreret til hver eneste salme. Dertil er der melodier med noder og grundig ”praktisk” tekst. Til hver salme er der også nøjagtig angivet aldersgruppe.
Forfatteren begrunder fint, hvorfor det er godt at synge, danse og bevæge sig (de to sidstnævnte er nyt land) til salmer i netop kirken. Men motivering som, at det skaber glæde og livslyst, at det er fællesskabsfremmende, at ydre forhold som rummets skønhed og respekten for samme og god akustik fremmer oplevelsen ved at gøre det i kirken, er ikke nok til at begrunde denne nye og for nogen temmelig grænseoverskridende foreteelse i en kirke. Der savnes i høj grad teologiske overvejelser, der kunne være med til at placere, hvorledes disse ting hører hjemme i det kristne univers. Og i det hele taget at få gjort plausibelt, hvorfor det er OK at danse til salmer i en kirke. Det er der måske nok en anden end forfatteren der vil være bedre rustet til, men derfor synes bogen alligevel at hænge temmelig frit svævende i rummet - og bliver nærmest til en anvisning på hvordan man laver en slags glad musikalsk kirkegymnastisk.
Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag

2 cd'er - Parry - Wood - God engelsk kirkemusik - 2009


Ch. Hubert Parry: Choral Masterpieces og
Ch. Wood: St Mark Passion

Træder man ind i en engelsk katedral eller større kirke f.eks. ved aftentide, kan man gå hen og blive udsat for et stort følelsesmæssigt chock. Her vil stor korklang - eller menigheden der synger begejstret med på en fin salme (hymn) - møde én som var der åbnet en port på vid gab til himmelen. Kun englænderne formår stilmæssigt at skrive brusende og henført musik, så man føler at Gud, konge og fædreland hænger ubrydeligt sammen.

Det er i et sådant åndeligt og følelsesmæssigt musikalsk klima så mange af de store engelske kirkekomponister, og i øvrigt også mange komponister af ”verdslig” musik er rundet. Kan man i det hele taget nævne nogen, der ikke har deres grundlæggende præg derfra?

Charles Parry (1848-1918) og Charles Wood (1866-1926)
er begge nogle af Englands ikoner indenfor kirkemusikken. Begge var fra barnsben bekendt med domkirketraditionerne, Wood som drengesopran i koret. Senere fik de bl.a. også begge glorværdige akademiske løbebaner i tilknytning til universiterne i Oxford og Cambridge. Her bruges deres musik fortsat flittigt, bl.a. ved de daglige evensongs, aftensang, i kirkerne tilknyttet berømte universitetskollegier som f.eks. Kings College og Sct. Johns College.

Parry er på cd’en repræsenteret med to evensong-værker, Magnificat og Nunc Dimittis, den første et stykke opstemt og lovprisende kormusik (Marias lovsang). Det berømteste af Parrys værker, det 5 min lange ”I was glad” er en triumferende og pompøs udsættelse af Sl. 122, skrevet til kongens kroning i 1902 og senere brugt til alle kroningsceremonier. Drengesopranerne klarer for det meste skærene. På særligt udfordrende steder, f.eks. på det afsluttende høje B, er opgaven, presset til det yderste, for overvældende. Både intonation og klang skrider. Der er en afd. på 6 motetter kaldet Songs of Farewell. Derudover ”Hear my words” (14 min.), imponerende blot ved den besætning det er skrevet for: et kor på 2000 samt et kontrasterende kor på ”kun” 400. Mark Rowlinsons fine baryton lyder optagemæssigt set lidt fjern, men ellers opleves koret (25 sangere) næsten som det kor det størrelsesmæssigt er skrevet for. ”Long since in Egypt” kendes og som salmen ”Dear Lord”, den fineste salmemelodi jeg kender. Parrys næstmestkendteste musik, ”Jerusalem”, afslutter med begejstring cd’en.
Naxos

Woods ”St Mark Passion”
er en passion over markusevangeliets lidelseshistorie som vi kender dem fra Bach og mange andre, men i romantisk stil, på modersmålet og for kor, solister og orgel.
Beretningen fremstilles af dramaets personer og forfatter, såsom de vigtigste, Evangelisten, tenor, og Jesus, James Birchall, der kræser for én med sin malmfulde og tryllebindende baryton. Koret (Choir of Jesus College, Cambridge, et blandet kor af voksne) høres mange steder undervejs som folkemængde, ypperstepræster o.lign., og når de på forskellige passende steder i historien synger deres 6 smukke hymner. Hymnerne var kendte for folk dengang og var på engelsk. På den måde kunne man bedre føle sig som aktiv deltager selv. De bliver nemlig også brugt til selvspejling og egen indre refleksion: ”Du, Herre Jesus, du omfavnede mig på korset” lyder det i en af hymnerne, der har ny musikalsk udforming for hvert nyt vers.
Naxos

På begge CD’er kigger de meget markante engelske mandsstemmer frem, når de synger gruppevis; man undrer sig over, hvordan de kan synge så massivt og alligevel så velklingende. Det er en af forcerne ved god engelsk korklang.

Händel: Israel i Ægypten - 2009


Händel Israel in Egypt
Har man sagt oratorium, har man også sagt kor, solister og orkester. Altså det helt store opbud af medvirkende. I dette tilfælde musicerer det fantastisk godt sammenspillede canadiske kor og instrumentalensemble, Aradia Ensemble; orkesteret spiller på originalinstrumenter, hvilket giver en lidt blød sound. Over hele værket er der en kraft og intensitet, som engagerer lytteren fuldstændigt. Det er den store gammeltestamentlige historie om israelitternes ufrivillige ophold i og forunderlige udfrielse af Ægypten, en historie, der må have pirret alle Händels vibrerende sanser. Det er blevet til et sprællevende værk. De store billeder om alle Ægyptens plager, om overgangen over havet osv., er godt stof til musikalsk portrættering. Her er Händel mere end nogensinde i sit es. Sværmende fluer afbildes således i de rasende hurtige violiners hvirvel i satsen ’He spake the word’. Oratoriet er det mest berømte efter Messias. Den store og afgørende forskel er dog, at ’Israel i Ægypten’ er spækket med indtryksfulde korsatser. Hele 37 ud af i alt 49 satser er med kor. Ofte kan de mange solistoptrædender i oratorier nemlig godt virke lidt trættende på selv den mest ivrige tilhører. Når de så optræder i værket her, er det yderst effektfuldt.
Musikken er veloplagt fra ende til anden. Der er endeløse mængder af delikat melodiføring, stor dramatik, rytmisk skarphed, ja sågar smældende trommer, som i Duetten ’He deliver’d the poor’, og en spændende og stærk harmonik. Det gør det stimulerende at lytte til. Derfor er det ikke for meget at sige, at Händel er en gigant blandt komponisterne. Og indenfor det kirkelige oratorium uden tvivl den største. For dette er sand evangelisk musik, idet Händel, når hele historien er fortalt, har fyldt ens sind med et behov for at juble, takke og tilbede Gud. Sådan som han f.eks. med hele ”pibetøjet” lader Moses’ søster Miriam gøre det i sidste sats: sang, violiner, trommer, basuner og alskens andre blæsere, alle deltager i lovsangen.
Naxos

BOG - Liturgisk håndbog bl.a. med en del musik - 2008


Året og dagen
Liturgisk håndbog II


”Liturgisk håndbog II” er en rigtig værktøjs- og opslagsbog, der tæller 431 store og tætskrevne sider. Den er murstenstyk og omtrent som en liggende A 4 side. Dermed spændes forventningen om et indhold med en masse brugbare oplysninger. Og der er noget at forvente. Bogens primære målgruppe er folkekirken og kirker der anvender samme praksis med fast tilbagevendende tekster til kirkeåret.
Denne bog demonstrerer, hvad et familiesamarbejde, alle praktikere, kan blive til. Helle Christiansen, tidligere formand for den danske præsteforening, Marianne Christiansen, præst og tidl. bispekandidat, (begge døtre af tidligere biskop Henrik Christiansen), samt Helle Christiansens mand, Ole Brinth, 2. organist ved Haderslev domkirke, har lavet en brugsbog - kaldet en inspirationsbog -, som man med stort udbytte kan gå på opdagelse i. Læsning af et par sider af denne bog, og man føler sig sprænglærd. Her er mængder af viden på behagelig og letlæst vis informativt og systematisk formidlet.
1. del beværter os i en meget kyndig og fængende fremstilling om historie og tradition bag kirkeårets højtider og de enkelte dage. Man bliver hurtigt klar over, at den lange litteraturliste bagi er blevet grundigt brugt. Der tages udgangspunkt i 1. tekstrække, den ældste. Ikke alle de mange dage i trinitatistiden gennemgås for sig, men i mindre grupper. Der levnes også til de enkelte dage plads til en redegørelse for farver og symboler, såsom ægget eller fugl føniks, symbolet på opstandelsen. Nært sammenknyttet til det, gennemgås hvilken kor- og orgelmusik der kan bruges til dagen, med fornem stilmæssig gennemgang af konkrete komponisters værker. Peter Møller og Knut Nystedt knyttes f.eks. til påskedag.
2. del byder med to hele sider til hver eneste søndag/helligdag på leksikalsk oversigt over brugbare salmer og musik til dagen. I musikken kommes der vidt omkring i både klassisk og nyere repertoire.
3. del skal man give sig god tid til. For her følger en mængde meget anvendelige oversigter og registre, ofte sat ind i skemaer, f.eks. om det temamæssige valg af salmer; indledningsbibelversets inspirationsmulighed for dagens øvrige tekster og musik; og den bedste og ikke før sete, der nærmest er hele bogen værd!: Jeg kender en salme, f.eks. Lover den Herre, og skemaet viser mig efter alfabetisk opslag, hvilke dage den kan anvendes.
To små indvendinger: Alt stoffet kunne for at lette oversigten være ordnet efter 1 fortløbende systematik i stedet for 3. Og kirkeårets opdeling plejer at starte med 1. s. i adv. og ikke ved påskedag. Det er til besvær, at der er lavet om på det.
Denne håndbog II kan sagtens stå alene, uden at man mangler derfor mangler nr. I om kirkens liturgi.
Anis

Cd- Carlos Mejia Godoy: Misa Campesina (eller Messe for Kari og Ola) - 2008



Misa campesina

En af de helt sjældne udgivelser har for nylig set dagens lys. Det norske kor Skruk har kaldt deres cd for ”Messe for Kari og Ola”. På dansk ville vi nok have kaldt den for Messe for Per og Poul. På originalsproget spansk, hedder den Misa Campesina (landlig messe), og det lyder unægtelig bedre i mine ører. Men den skandinaviske titel harmonerer med hele konceptet for cd’en. Musik og tekst er lavet af nicaraguanske Carlos Mejia Godoy i 70’erne, og gør brug af et charmerende opbud af sydamerikansk musik med skæve rytmer, 6 folkemusikinstrumenter (såsom marimba, diverse rytmeinstrumenter, flere guitarer og elbas), solist og kor. Musikken syder og gløder med en varme, så man føler sig hensat til Caribien, og har svært ved ikke at stå op og danse. ”Til hip hop, rap, salsa, polka, swing og vals”, sådan lyder oversætteren, Erik Hillestads tekst et sted. Det er nu nok mest samba og salsa rytmeafdelingen de gør det i her. Der er lavet messer i sydamerikansk folkelig stil før, Ramirez’ Missa Criolla og Navida Nuestra er ret kendte på vore breddegrader, hvis nogen vil stifte bekendtskab med mere af slagsen. De har formodentlig også været lidt af et forbillede for denne cd.
Det er noget af et projekt der her er realiseret, idet det lækkert norsk syngende kor har indsunget deres part i en kirke i Norge, mens de seks durkdrevne nicaraguanske musikere og den kendte og kønne nicaraguanske sangerinde, Katia Cardenal, har indspillet/indsunget deres parter i et nicaraguansk studie. Derpå er det kørt sammen til et spor, og det er gjort virkelig smagsfuldt, uden man aner ”tricket”.
Titlen Misa Campesina, landlig messe, hentyder vel til teksternes og musikkens folkelige og enkle karakter. I den behageligt kortfattede og informative værkindføring siges, at værket ”sætter en streg over kirkens traditionelle sprog og tar evangeliet ind i hverdagslivet..” En del af satserne følger romermessens opbygning med Kyrie, Gloria, Credo, Sanctus osv., og det gør det ekstra spændende at lytte til disse led, som man kender i forvejen. Derudover er der sange som Nadversang, Afskedsang osv. Koret synger norsk tekst og sangerinden spansk, der ikke er oversat. Hverdagssproget (som er gennemgående i hele messen), bemærkes f.eks. i trosbekendelsen, Credo, når det hedder: ”Ja, jeg tror på den store ingeniør, arkitekt, konstruktør…” Det blandes dog med mere teologisk genkendeligt og ”fast” sprogbrug. Sproget bærer tydeligt præg af sydamerikansk befrielsesteologi, og at det er af katolsk oprindelse. Det nynorske er ikke så let at forstå for en dansker, især når nogle satser nærmest er et festfyrværkeri i hurtig sprogbrug.
Projektet fortjener en virkelig stor opmærksomhed, fordi den iørefaldende og velklingende musik er et fint indspark til fornyelse af en – bogstaveligt – grænsesprængende kirkemusik.
Kirkelig Kulturverksted

2 bøger - Kim Thinggaard: Kerubhymner - Taizé Sange - 2008




Kantors kerubhymner
Man bliver hurtigt totalt opslugt af organist og korleder (kantor) Kim Thinggaards kyndige og indsigtfulde tekstlige introduktion til de 15 efterfølgende firestemmige nodeudsættelser af Kerubhymnen. En værdifuld publikation af russisk ortodoks kirkemusik, alle med en og samme tekst, Kerubhymnen, såkaldt, der er en parafrase over Sl. 24. Desuden diverse andre satser fra den russiske liturgi, alle med dansk tekst. Bogen er udgivet i anledning af Thinggards 25-års ansættelse ved Bethlehemskirken i København, hvor denne musik har fundet stigende anvendelse. Det er meget sjældent vi på det danske kor-nodemarked får en så fin præsentation til en denne eksotiske og fra vores hjemlige kirkelige forhold temmelig ukendte verden. Tilmed er bogen båret af et varmt, personligt og erfaringspræget engagement.
De knap 60 sider i A-4 format rummer en stor mængde information, så bogen sagtens kan gøre det ud for en tekst-bog, og altså læses af folk med interesse for østkirken og dens ”skønne” liturgi, medsamt dens brug i den danske kirke (Bethlehemskirken). Kornoderne er meget anvendelige for blandede kor, men kan evt. også blot spilles ved klaveret og synges enstemmigt af den spillende. Det er homofone (node mod node) udsættelser, alle i en velklingende stil.
Forlag1.dk


Syng lovsang…Den nordfranske Taizé-bevægelse spreder sig mere og mere - i ånd, men også mere håndgribeligt, som med denne nodesangbog i liggende A5 format. Masser af mennesker, fortrinsvis unge, strømmer til den lille by Taizé, med den karismatiske udstråling, og beretter begejstret om mødet med mængder af andre mennesker fra alverdens lande, der er indstillet på samme åndelige frekvens. I Taizé praktiseres en hengiven gudsdyrkelse med daglige samlinger omkring bl.a. meditativ lovsang, bøn, levende lys og dette oftemed folk i hugsiddende stilling, hvilket virker ægte og stærkt appellerende på mange.
Sangbogen indeholer 121 sange i enkel 4-stemmig nodeudsætelse med becifring, foruden diverse kanons, og kyrie- og gaspodiled fra russisk tradition. De kan synges af kor eller blot synges enstemmigt med brug af klaver/becifringsinstrumenter. Alle ret korte sange, der i deres slutning lægger op til gentagelse. Et typisk træk ved Taizé-sangene er denne meditative stil med mulighed for uafbrudt inderliggørende gentagelse. Der er tidligere udgivet hæfter med Taizé sange i Danmark, og der er gengangere fra før. Næsten alle har dansk tekst oversættelse, foruden et andet sprog, engelsk, fransk, spansk eller latin. Langt de fleste sange er fra deres egen sammenhæng, en stor del komponeret af den bekendte Jacques Berthier. Det er smukke melodier, der sunget i rækkefølge og i længden kan virke ensformige, men for den mediterende sjæl er som en beroligende og i sig selv hvilende musik.
Kirkefondet

BOG - Martin Alfsen: Jesus i musikken - 2008



Martin Alfsen: Jesus i musikken

Ens opmærksomhed bliver vakt, når den sympatiske rytmiske musiker og myreflittige norske komponist af kristen musik, Martin Alfsen, skriver en bog med en historisk indfaldsvinkel om Jesus i musikken.
Mange kender Alfsen som komponist til diverse sange af lovsangstypen, der står i sangbøger som Fællessang, f.eks. Jeg lovsynger dig. Han har udgivet et væld af Cd’er, leder Reflex koret, og spyer mængder af nodehæfter og storværker ud. Han er bl.a. komponist af den timelange påskepassion, 7 døgn i Jerusalem.
Martin Alfsen har fået den ide, overordnet at lægge en eneste tanke til grund for sin bog: At komponister gennem alle tider - fra gregoriansk musik små 1000 år tilbage - og komponister af al slags kristen musik, har skrevet deres musik, fordi de var kristne, og ville have det kristne budskab ud gennem musikken. Han mener, at der er en speciel kraft i den musik der er inspireret af Jesus eller viet til ham. Det er en af hans konklusioner, at jo længere man når ind i musikken, des stærkere opleves dette vidnesbyrd.
Forfatteren lægger virkelig kyndighed og en sund og interessevækkende dømmekraft for dagen, når han i sit strejftog gennem musikhistorien tager emner som gregoriansk musik, Bach, og nyere klassiske komponister som Messien og Stravinsky – og mange andre - under behandling. Undertitlen på bogen, fra gregoriansk sang til hip hop, siger noget om bredden af denne letlæselige og 170 siders lange bog. Alfsen karakteriserer de emner og komponister han taler om, så de bliver sat ind i en sammenhæng og historisk baggrund. Han har mange interessante pointer, som gør fremstillingen spændende. F.eks. siger han om Beethoven, der ellers ikke decideret er kendt som en kristen komponist, at han selv ved gentagne lejligheder har udtalt, at han betragtede sin mægtige Missa Solemnis som sit egentlige hovedværk. Og at det næsten er umuligt at tænke sig, at han ikke skulle have været personlig engageret af det budskab han med så stor kraft og inderlighed formidler.
Jazzens Duke Ellington, Bob Dylan, Bono/U2, Cash, Cliff Richard, Bjørn Eidsvåg, Elvis – og mange andre, er nogle af de kendte musikere der laves en hel historie om. De letlæselige historier gør det lettere at fordøje den mere faktuelt orienterede gennemgang af værkerne. Efter hvert kapitel er der inspiration til selv at gå videre på denne musikrejse via de forskellige cd-forslag og konkrete udgivelser han anbefaler.
Luther Forlag

2 cd'er - Hildegard af Bingen - Arvo Pärt - 2008




Hildegard af Bingen: Himmelske harmonier
Begejstringsbølgen med Hildegard af Bingen er tilsyneladende usvækket. En del af fascinationen for denne mystiker, nonne, poet, teolog, helsekvinde, komponist osv. fra den tidlige Middelalder, skal søges i den helhed hun i og med sit hele værk skaber i en og samme person, og som vores moderne splintrede verden siges at savne så meget. Man lader sig fortrylle og betage af hendes tekster om de ”himmelske harmonier”, som hun kalder dem? Der er en ro, afklarethed og fortrøstning i sig selv i en sådan overordnet romantisk overskrift over hendes gregorianske, latinske sange. Hun bryder dog op på formerne for den gregorianske sangkomposition i sin begejstring og henførelse. (Eksaltation eller ekstase kalder mystikerne vist denne sindstilstande.) Derfor er sangene ”krydret” med vildtvoksende og flagrende melodier, der er meget større i toneomfang end normale gregorianske melodier. Følelsesintensiteten kunne vel ikke blive stærk nok for hende i hendes glæde over Gud, skaberværket, englene osv. De 8 enstemmige og ualmindeligt ekspressive sange om den himmelske harmoni, som er undfanget i hendes visioner, synges skiftevis af et kor af mænd og kvinder. For dem der absolut vil forstå teksten, er den oversat til engelsk. Men musikken i sig selv er meditativ og sjælsberoligende i en grad man ikke kender fra nogen som helst nutidig musik.

Arvo Pärt: Triodion
Den elsker af klassisk kirkemusik, der ikke i den seneste tid har hørt om Arvo Pärt, har ikke fulgt ordentlig med. For den estisk-tyske komponist har været på manges læber, fordi han i år fik den største danske musikpris, Sonningprisen, på 600.000. kr. Som han i øvrigt fik for ”i årtier at have skabt værker af unik skønhed og stærk åndelig kraft”. ”Folk, der ellers er til electronica, rock eller Mozart, er strømmet til pladebutikker og kirker for at lade Pärts klange dulme sindet”, skrev Thomas Michelsen i denne forbindelse i Politiken.
”Ny klassisk kirkemusik”, vil elskeren af smukt lydende musik måske sige, ”nej tak, det er for avantgardistisk”. Men vent nu lige lidt. Pärt komponerer moderne musik, men det er højst velklingende og smukt. Han sætter bare tingene sammen i en lidt anden orden end man er vant til. Det er en ganske enfoldig karakteristik af Pärt, af hvem vi allerede har anmeldt flere cd’ere.
Alle 10 kompositioner på denne cd er bestillingsarbejder fra forskellige kirker til bestemte lejligheder og skrevet i perioden 1994-2001. De er alle for uakkompagneret blandet kor, så på en måde bliver Pärts måde at bygge musikken op på af enkle og få midler endnu tydeligere med dette uforstyrrede medium uden instrumenter. Og de bygger næsten alle på nytestamentlige tekster, hvor man let følger hans originale musikalske tydning af teksten. I ’Jeg er det sande vintræ’, skiftes de enkelte stemmegrupper til at synge Jesu ord om vækst, modning osv., og de bliver overtaget, kommenteret, uddybet af de andre stemmegrupper. Pärts musik er af en art tidløs, meditativ, alvorlig og let melankolsk art, der er velgørende sindet og fuld af spændende ideer.
Naxos

mandag den 22. februar 2010

2 cd'er - Monteverdi - Monteverdi - Sammenligning af 2 forskellige indspilninger af hans Vesper - 2008



Monteverdi: Maria Vesper

En ven sagde engang til mig: Gisp, jeg har kun hørt om en Verdi, findes der også en Monteverdi?
Ja, tænk, og han er en meget gammel sag: 1567-1643 er årstallene. Der er dem der anser ham for kongen blandt komponister, idet de mener hans måde at sætte en tekst karakteriserende i musik på, aldrig er overgået. Monteverdi var for resten også opfinderen af operaen.

Det største af hans kirkemusikalske værker - og af værker indenfor kirkemusikken før Bach i det hele taget - er Maria Vesperne (1610), der fylder to cd’er, og er for et stort antal stemmer: Syv solister, dobbeltkor og instrumenter (messingblæsere, strygere, strengeinstrumenter og et lillebitte orgel).
Det er et virkelig stordimensioneret værk, der kun fremføres meget sjældent herhjemme. (Om overhovedet nogensinde – jeg har hørt det live en eneste gang.) Trods dets storslåede kvaliteter. Nogle årsager til den sjældne fremførelse kan være, at teksten er på latin, der kræves mange medvirkende, musikken er gammel, værket er langt, ”lugter” af katolsk musik (Maria vesper), og det blev først gravet frem af mølposen i 50’erne og 60’erne. Men Claudio Monteverdis musik er dugfrisk. Som et vederkvægende brus af himmelsk musik.
Man ved ikke engang, om det er blevet skrevet til en bestemt kirke og lejlighed, og man strides også om det i det hele taget er et værk, eller en sammenstilling af mange ”små” motetter. Og så er der mange muligheder for forskellige fortolkninger af originalmanuskriptet, som derfor resulterer i meget uens cd-udgaver.

Jacobs og Savall – to udgaver sammenlignet
De to genudgivelser af Jacobs (hollandsk) og Savalls (italiensk) indspilninger er af højeste karat. Bookletterne er hele opslagsværker på 100 sider og derover med indføringer, billeder og analyser.
Lidt teknisk:
Savalls indspilning er typisk italiensk. Der er varme og glød i stemmerne, og der musiceres frydefuldt og pompøst. Stemmeklangen har stor bredde med brystklang (”kildrende”, sonor og bredspektret overtoneklang). Jacobs er typisk nordeuropæisk. Hovedklang med en centreret overtone-klangfylde, og slanke, stærke stemmer.
Den sidste er mere dramatisk, idet intensiveringen drives til det yderste (Laetatus sum, Psalme 9). (Man begynder svagt, bliver gradvist kraftigere, og ender meget kraftigt i styrke.) Italienerne spænder ikke udtrykket så hårdt. - I hollændernes fortolkninger er der en vibrerende nerve og skarphed i hvert formuleret udsagn. Skarpe og nøgternhed (moderne barokforedrag) i de hurtige passager og i rytmerne. I indledningen til den lange afsluttende Magnificat sektion, formulerer de italienske sopraner den indledende passage i 2 bølger, hvorimod hollænderne laver en stor lang stigende spændingskurve. Det er i en nøddeskal forskellen på dramatiseringskunsten.
Rummet og optagelsesteknikken spiller selvfølgelig også ind på resultatet. Italienerne synger i en større katedral, den samlede klang virker mere, som stod man midt iblandt dem. Hollændernes virker som stod man en anelse på afstand.

Alia Vox (Savall)
Harmonia Mundi (Jacobs)

In dulci jubilo: Gregoriansk musik med Lunds Studentersangere - 2007


In dulci jubilo

Det kan ske, at ældgamle musikformer pludselig oplever stor popularitet. Som da spanske munke med deres gregorianske musik pludselig toppede hitlisterne med et CD-salg på 6 mill. for 15 år siden.
Lunds Studentersangere, eller rettere 12 mand derfra, har i kølvandet på denne popularitet indspillet 20 gregorianske sange af denne tekstbaserede musik, hvor der stiles mod at give de kristne tekster et tilsvarende musikalsk udtryk, som det tekstindholdet lægger op til.
Det der taler til nutidsmennesket i den enkle, stille og unisone (enstemmige) og uakkompagnerede sang, er atmosfæren af ro, stilhed og meditation. Freden og balancen man oplever ved at lytte til gregoriansk musik, er noget nutidsmennesket tørster efter. Måske nærmer man sig den bedst, ved at tage sig god tid, lægge sig fladt på ryggen med høretelefoner på, og lade musikken få lov til at virke på dens egne præmisser. Den ”hellige” musik har intet ønske om at imponere, være smart og opnå popularitet. Den emmer af et årtusinder langt kristent åndedrag, der ønsker at lovprise og give sig hen i inderlig tilbedelse og ophøjelse.
Sangene er grupperet således: ”Fra jul til pinse”, ”søndagens tidebønner” osv. Sproget er naturligvis det gamle kirkesprog, latin, men en del er også med svensk tekst. Der er en stor efterklang i det store kirkerum de synger i, som giver sangen et befordrende flow.
Naxos

søndag den 21. februar 2010

2 cd'er - R. Vaughan Williams: Hodie - Lunds Studentersangere: Strålende jul - 2007


Vaughan Williams: Hodie
Der er groft sagt 3 store engelske komponister man regner med fra 1900-tallet. Elgar, Vaughan Williams (1872-1958) og Britten. De to første kan måske betegnes klassikerne. Vauhan Williams har komponeret flotte symfonier, koncerter og mange imponerende korværker med orkester. Han fik inspiration til fornyelse af sit tilgængelige, let svulmende og begejstrede tonesprog i den engelske folkemusik. Han har begge ben solidt plantet i den blomstrende engelske kortradition, hvor kor mødes fra nær og fjern til stævner og fremfører musik, som deres egne kære komponister har skrevet til deres bløde hjerter.
Der er to store værker på denne CD: En fantasi over engelske jule-carols (1912), og en time lang kantate, ”Hodie”(1953) (I dag). Underforstået: I dag blev Jesus født. V. Williams komponerede en mængde julemusik, og begge værker her står i hver sin ende af hans lange komponistkarriere.
”Hodie” er en opvisning i alsidig udnyttelse af kendte engelske forfatteres tekster over den hellige fødselshistorie. Glæde, triumf – og til slut nærmest rent tumultarisk fryd, er grundstemninger i musikken. I 16 satser for solister, kor og orkester, udmøntes historien i mangfoldige musikalske konstellationer: børnekor, kvindekor, soli med den ene og anden slags akkompagnement, stemningsgivende orkesterspil, korpartier osv. Matchende satsnavne som Prolog, Hymne, Narration, Pastorale og Koral, lader os let følge historiens udfoldelse.
Et alderdomsværk fuld af ungdommelig glød og friskhed.
Naxos

Strålende jul
Lunds Studentersangere består af 53 sanghengivne mænd. Som navnet selv siger, er det mænd i den bedste sangeralder ca. medio i 20’erne. Engang var der en odør af gemytlighed og lidt for mange små gibbernakker i mandskorenes lag, men mange kor har heldigvis distanceret sig milevidt derfra, deriblandt disse fine sangere. Deres varme og nuancerede mandskorklang gør sig godt i samspil med – som her – 8 messingblæsere. Der er en god balance, så teksten stadig står klart.
Det er min oplevelse, at svenskerne har en noget mere seriøs indstilling til at sammenstille, fremføre – og såmænd også komponere - folkekær, kristen julemusik end vi selv. Numre som ”Jul, jul, strålende jul” og ”Betlehems stjerne” er svenske sværvægtere af internationalt format. ”Hosianna” er, om end ikke svensk, så nærmest at regne som sådan, fordi de via flittig brug har gjort den kendt. Cd’ens 17 numre indeholder derudover bl.a. en flok af de næsten uundgåelige engelske carols, 4 kendte julesalmer som ”Dejlig er jorden” og flere a cappella sange.
Naxos

Iver Kleive: Requiem - 2007




Iver Kleive: Requiem
To veltunede norske kor begiver sig til Ljubljana, Slovenien, og forener sig med et tredje lokalt universitetskor, øver ihærdigt på Iver Kleives 12 satser og 80 min. lange storværk, Requiem, og når til et såre homogent produkt. Lydteknikeren får hele 125 spændstige sangere, 2 solister og et majestætisk orgel til at stå så skarpt, som foregik det lige ved ens øre. For musikken tåler at høres klart. Den seriøse requiem-tekst får fuld valuta for pengene i Kleives overbevisende musik. Det er dramatisk og dybt bevægende, og man sidder mange gange undervejs og flæber over værkets stærke kraft.
Norske Iver Kleive er kendt som en musiker og komponist, der breder sig over genrer fra rock, jazz, pop til kompositionsmusik, og behersker dem. Dette skrives i øvrigt nov. 2007, hvor han netop har været på koncertturné i danske kirker sammen med Poul Dissing.
På terrordagen, den 11. 9. 2001, fik Kleive opgaven stillet, at skrive et requiem. Man lugter skæbne! Requiemet er tilegnet terrorofrene og hans egen afdøde lille søn, samt ”alle soldaterne, som kommer hjem i en kiste.”
Orglets livlige og udfarende opspil til koret og samspillet med dette er af improvisatorisk karakter, en kunst Kleive er kendt for vidt og bredt, især blandt organister i hele Norden, hvor han som improvisator for øjeblikket er et must. Han sidder selv ved orglet på denne optagelse i det ærværdige koncerthus i Ljubljana.
Korpartierne bygger hovedsageligt på traditionel velklingende treklangsharmonik. Partituret foreskriver formodentlig 6-8 stemmighed, så klangen er storladen og bred, og kræver f.eks. ofte meget høje sopraner. Den latinske tekst mikses behændigt og raffineret med lange passager på norsk (bl.a. bringes en hel norsk salme).
Alt i alt er det blevet til et værk af stor karat og skønhed, der trækker på diverse traditioner fra det europæiske bagland, såsom from russisk munkesang, Fauré, gregorianik, iørefaldende 4-stemmighed m.m. – Og så efterlader det nærmest den stakkels lytter chock-agtigt berørt!
Kirkelig Kulturverksted

Bjørn Andor Drage: Via Dolorosa, orgelmeditationer - 2007



Via Dolorosa

Utallige mennesker har i nyere tid gået på Via Dolorosa (Smertens vej) i Jerusalem, den vej Jesus gik på sin vej mod korset. Og dette måske endda ved påsketid, hvor man sammen med et stort følge er standset op ved de14 stationer undervejs, hvor der hændte Jesus noget særligt. Der hvor han dømmes til døden, hvor han modtager korset, møder sin mor, falder med korset, nagles til korset, osv.
I 14 meditationer for orgel, tager den norske organist og improvisator, Bjørn Andor Drage, denne gamle idé op med at meditere ved hver enkelt station - til og med gravlæggelsen. Det gør han med en udtryksfuld musik, der er meget atmosfære- og stemningsskabende, og idet han med stort held maler hvert billede fra den enkelte station i musikalske farver. Der hvor Simon fra Kyrene hjælper Jesus med at bære korset, evokeres f.eks. den langsomme, tunge vej.
Det musikalske univers er ikke skarpt tonalt afgrænset. Der anvendes bløde og moderne klange, men i samme åndedrag kan organisten Drage også let finde på at bruge et pågående rytmemønster, der helt klart er et element, der er hentet fra den rytmiske musik. Ind imellem dukker der også lige pludselig en melodi op midt i en sats, nærmest ud af den blå luft, og med overraskende harmoniske og rytmiske iklædninger, der passer til den pågældende station: Vi hører den kendte melodi ”Ave Maria”, da Jesus møder sin mor, ”Vær mig nær, o Gud, vær mig nær”, sammen med Simon af Kyrene meditationen, og ”O hoved højt forhånet” ved Jesu korsdød. På denne måde er der genkendelighed over en del af musikken, der så afgjort er præget af en alvorlig, højtidelig og seriøs stemning.
Men bladrer man bare lidt i den sjældent flotte og store pap-booklet, der changerer i forskellige farvesider, viser det sig, at der i virkeligheden her er tale om et mangesidet kunstværk, idet der til støtte for meditationen for det første er smukke farvefotos af relief-kunstværker, lavet over hændelserne ved alle stationerne. De er skabt af Gunnar Torvund og hænger i samme kirke, som orgeloptagelsen på det middelstore og meget udtryksfulde instrument er gjort i, Rønvik kirke i Bodø. Dernæst er der på hvert af siderne med kunstværkerne også et epigrafagtigt kort digt af Reidun Mæsel Kolvik, som her til 12. station: ”naglene er omgjort - jordvegen er lukka - skåla er tømd - frå omnen dryp blått gull”. Digteren har i samtidig med dette sat en overskrift over hvert digt, skrevet i ét sammenfattende ord, såsom: Vedkjenning, gjenkenning, omfamning, utvinning. Enhedsskabende og ganske enkelt raffineret! Endelig er der på nogle af de ellers tomme farvesider enkeltstående skriftsteder, og der er sandelig også skriftsteder knyttet til hver af de 14 stationer.
Totalt set er dette et velegnet produkt til at hjælpe én i en meditation over Jesu korsvej, og dermed over Jesu forsonergerning og betydning for os. Og det falder helt i tråd med moderne (katolsk inspireret) kristen spiritualitet, hvor man f.eks. støtter sig til noget håndgribeligt, hvad enten det er ”pilgrimmeri”, gregoriansk musik, Hildegard af Bingen-sysler, mystik, retræteophold på Iona-øen i Skotland, Jesus-kransen osv.
Kirkelig Kulturverksted

Klezmer musik: Jødisk fest- og "kirke"musik - 2007


Klezmer musik
De seneste år er genren klezmer-musik blevet meget kendt også herhjemme. Det dækker over jødisk folkemusikinspireret festmusik fra det gamle Østeuropa, klezmer, og spænder i stemning fra ubesværet livsglæde til dyb sorg. Typisk, hvor al ægthed er tilstede i menneskeligt samkvem, er disse ingredienser hele tiden blandet. Ingen glæde uden melankoli og omvendt. Den tyske duo ”Chalil” fremfører på to cd’er deres version af klezmer-musik på deres instrumenter koncertguitar og obo. På den ene cd suppleres med sangerinden Irmgard Müntel. Gruppen tilfører genren et messiansk præg med deres valg af f.eks. GT-tekster og sange om længslen efter Sion. Vi bliver på den ene cd, ”Sehnsucht nach Zion” taget med på rejse i det svundne jiddische Østeuropa og på den anden især i de sefardiske jøders tilhørssteder i middelhavslandene, først og fremmest Spanien. Sjæls-inspireret musik både til både glæde, eftertænksomhed og stilhed.
Cap Music

Frieder Gutscher: Tysk rytmisk kirkemusik - 2007



Hvis man tør overvinde sine fordomme mod rytmisk musik der ikke har engelsk tekst, så ligger der perler og venter på én. Også fra det tyske sprogområde. Som kristne med et budskab der er kærligt imødekommende og åbent overfor alle andre folkeslag, kan vi om nogen være med til at bygge bro over kultur- og andre kløfter. En herlig tanke!

Frieder Gutscher
Der er ingen tekster der i lange tider har ramt mig som disse. En veninde med tysk baggrund præsenterede mig for cd’en ”Der Weg wächst im gehen”. Den ta’r ved med det samme. Kværner ubønhørligt videre i én. ”Vejen vokser under dine fødder, idet du går - på vidunderlig vis udfolder dit livs rejse sig med dit næste skridt - bliv ikke stående….Gud, din vej fører igennem havet og din sti gennem store vande….hvor angsten næsten omslynger os og helt tager modet til at ånde fra én…din vej fører ud i det vide land hvor mælk og honning flyder…”. I en anden tekst kobler Gutscher på genial vis julehistorien sammen med medmennesket: ”De stakkels mennesker sukker: ’Hvor er du, Jesus?’ Jeg er i hjertet på de mennesker, der er uden håb!”
Frieder Gutscher er til daglig lærer på en kristen friskole ved Bodensøen i det sydligste Tyskland. Han står bag både disse vidunderligt modgivende tekster og melodier, hvortil der også separat er udgivet et anvendeligt nodehæfte. Med fortrolighed, kærlighed og nænsomhed kommer musikken én i møde, så vi gennem Jesus ser næsten og dennes behov. Jeg hører det som om det er Jesus selv der taler her.
Frieder Gutscher er ikke en stor sanger, men hans indfølende præsentation er utroligt vedkommende. Sammen med gode musiker-venner, der spiller på instrumenter som saxophon, tværfløjte, guitar, keyboard osv. og 4 sanger(inder) som backing vocals, kreeres 14 dejlige numre, der alle lever og er virkelig godt sammensmeltet. Det glade og opløftende instrumentalnummer ”Rückkehr der Vögel” for tværfløjte og klaver, skrev og fremførte vennen Volker Kuentz til en anden vens tiltrædelsesforelæsning som lærer ved universitetet i Jena. Frieder Gutscher kan sågar bestilles live til en koncert, for han besøger jævnligt Danmark i sine sommerferier.
Hvis folke- og protestsangerne Hannes Wader og Rolf Biermann siger én noget, kan stilen minde lidt om dem.
Cap Music

2 cd'er - Stravinsky - Wesley - 2007







Stravinsky
Da det svenske kongepar forleden gæstede Danmark, var det Stravinskys ballet ”Le Sacre..” de overværede i operaen. Den musik der for 90 år siden satte skel i kompositionsmusikken mellem et før og et efter. Kun i Frankrig kan det komme til så megen tumult og håndgemæng, som tilfældet var ved stykkets uropførelse. I dag mange år efter, anses Stravinsky for at være den største komponist i 1900-tallet.
I sit voksenliv fandt han tilbage til sin barndoms tro (med et lille skift fra det ortodokse til det romersk katolske), som blev af væsentlig betydning for ham. Lige så elegant og ulasteligt klædt som Stravinsky (1882-1971) var i sin personlige fremtræden, ligeså distinkt, klar og stærk er hans helt karakteristiske musikalske stil. Vi følger noget af hans udvikling på cd’ens 5 numre. Fra 3 russiske sange, Kantate, Babel og til to af de vigtigste: Messe og hovedværket Salmesymfoni med tekster fra Davids salmer. Her veksler sødme og strenghed i et væk, og giver stykket med det ejendommelige navn en charme frem for andre værker. At blande symfoniformen med kristen korsang på en så opfindsom måde er genialt. Sin Salmesymfoni dedikerede han ”til Guds ære”.
Naxos



Wesley: Anthems
Hvad er det vi elsker ved den traditionelle engelske kirkemusik?: Hengiven og fuldtonende sang - de står op når de synger i England! En musik der maler med begejstrede og stærke farver, og som griber og opløfter. Det at man nærmest kan lugte glæden og stoltheden ved fædrelandet. De glimrende sangere – England har verdens mest veludviklede kortradition. Det hele helst fremført i en anselig engelsk katedral (den gode mand var selv ansat i 4 forskellige af slagsen i sin livstid) og af et betragteligt orgel og et velsyngende kor med lys sprød engelsk klang. Og så skal musikken helst afstedkomme lidt myrekryb til følge.
Samuel Sebastian Wesley (1810 -1876) var ud af en hel æra af kendte Wesley’er og fra den tid hvor musik lød som mange synes musik skal lyde. En af forfædrene var metodismens førstemand, Charles Wesley. Vores Samuel S.Wesley leverer ikke alene til fulde varen her. Han er selve indbegrebet af den medrivende stil. Så er til gengæld også de bedste betingelser der for at give plads for den særegne stemning vi næsten selvfølgeligt forventer at møde.
9 Anthems bliver det til på cd’en, disse veludviklede kormusikstykker med kirkelig tekst.
Der er en god variation i tilrettelæggelsen, så stykker med f.eks. indlagte soli og uakkompagnerede stykker veksler imellem hinanden. Alle sammen er de i rigelig mængde velsignet med de ovennævnte ingredienser.
Naxos

2 cd'er - Healey Willan - Hear my prayer (en lille by, Elora, Canada, sat på verdenskortet) - 2006


Den lille by Elora, ikke langt fra Toronto, Ontario i Canada er blevet sat på verdenskortet. Igennem den naturskønt beliggende by løber en brusende flod. Og der er vandfald og højbro, hvorfra lystfiskere kan boltre sig. I Elora henter man sangere til flere berømte kor fra både Elora by og håndplukker studenter fra de omkringliggende universitetsbyer. Noel Edison har i 20 år kastet snøren ud efter sangere her og haft gode fangster. På to cd’er spræller Edisons to Elora-kor sig som fisk i den nærliggende flod.

Healey Willan
For et canadisk kor er intet mere nærliggende end at lave en cd med musik af landets grand old man indenfor kirkemusikken, Healey Willan. Den hyggelige, piberygende herre med butterfly, startede godt nok ud på den anden side af ”søen” (England), men 30 år gammel drog han forventningsfuld til Den Nye Verden, og indtog Canada. Opuslisten blev på hele 800, mest med kor eller stemme indblandet. De 18 værker i den veklingende genre har umiskendeligt præg af gode gamle England, og giver et godt indblik i, hvad han bedrev. Enhver kender de prægtige engelske hymner, hvor man ikke kan lade være med at rejse sig op og synge med af fuld hals, selv om man ikke kender melodien. Fire af dem her. Også 4 messesatser, Kyrie, Sanctus osv.. Willan skulle have skrevet 14 sæt af slagsen – håber ikke de blev træt af ham derovre – og efter sigende med et stoppeur i hånden. Gudstjenestemusik skulle times på minuttet. Endvidere kormusik i mere krævende format – motetter og anthems. Næsten alt med engelsk tekst.
Naxos

Hear my prayer
Herovre på den anden side af ”søen” kan vi jo jo også lidt – også med snøren da. Sig det ikke for højt, men det er faktisk herfra det meste af bunken med gedigen klassisk kirkemusik stammer. Mange af de 15 ærværdige komponistnavne på skiven ”Hear my prayer”, der alle er gamle fisk i kirkemusikken, vil nikke bejaende, lige fra Mendelsohn, Mozart, Duruflé, Lotti til Purcell - lad så de to canadiske repræsentanter, miss Daley og mr. Chatman sprælle lidt imod. Ak, alle de gamle selvoptagne herrer, de kom jo også selv fra Den Gamle Verden. En enkelt outsourcer, Bainton, drog ud fra England ”den anden vej” og lærte dem engelsk kirkemusik i Sydney, Australien. Da cd’en skulle indspilles var de alle ude med snøren. Fauré gned (1845-1924) sig i hænderne og sagde: ”Jeg vil have min ’Cantique de Racine’ med, den ved jeg vil smelte alles hjerter.” ”Så vil jeg så sandelig også have min ’Panis Angelicus’ med”, afbrød C. Franck (1822-1890), ”dette mit pragtstykke er ødelagt af ethvert kirkekor, nu skal den godt nok have en chance”. Elgar (1857-1934), der altid har været lidt af en forsigtigper, sagde: ”Må min ’Lux aeterna’ så ikke også godt komme med, så ved jeg alle patrioter rejser sig af ærbødighed?” ”Nu kan det være nok” – Tykke Finzi slog i bordet: ”Min ’God is gone up’ se det er musik - det bli’r mit besyv” - og så lukkede fiskedammen.
Naxos

lørdag den 20. februar 2010

Cd - Herman van Tooren: Salmer og sange


Herman van Tooren:
Kom mig i møde med din nåde.
Bibelske salmer og sange.

Endnu engang har de gamle Davidssalmer lagt ryg til musik. Her i form af 21 gregoriansk inspirerede numre, der synges som "responsorisk salmodi", hvor en sanggruppe svarer på forsangerens optakt - antifonen. Komponisten er bl.a. organist i den katholske kirke i Århus. De mange forholdsvis korte enstemmige sange bruges under (høj)messen efter skriftlæsningen. Så mange sange efter hinanden i rap rækkefølge virker her enerverende. Men hvis man længes efter at skrue om på en "anden kanal" end stort set alt andet nutudigt musik, så er her mulighed for stille, hengiven, andagtsfuld fordybelse. Det er fredfuld, smuk musik, og Davidssalmerne - på dansk -er jo bøn i sig selv. Komponisten foreslår dem evt. brugt under nadvoruddelingen.

Det er dog uheldigt, at komponisten på CD'en selv synger forsangerrollen. Trods indlevelse intonerer han ikke særlig rent, og man skal også hele tiden abstrahere fra hans "charmerende" hollandske accent. Århus Universitetskor , dir. Carsten Seyer-Hansen, har derimod en smuk klanglægning hele vejen igennem.
NOB

2 cd'er - John Rutter - John Tavener - 2006


Sjælden musik for Jerusalem - og for børn og voksne

Nye cd’er med „moderne“ musik af de to førende nulevende engelske
komponister, Tavener og Rutter, byder på sjældenheder.

John Tavener: Klage over Jerusalem - og tab af fred
Den græsk ortodokst inspirerede Sir John Tavener, der i øvrigt også er
en meget langhåret aldrende mand, har komponeret en klage (lament) over
tabet af freden de tre store vestlige religioner imellem. Han vil
igennem foreningen af jødisk, muslimsk og kristen tekst pege på en
fælles vej fremover. Det medvirkende London-kor fremførte musikken under en
Jerusalem/Ramallah/Bethlehem tour i 2004. Omslaget lader umiddelbart én
- fejlagtigt - tro, at der er tale om religionsblanderi.
Lament for Jerusalem er for kor, solister og orkester. Den består af syv
cykluser af hver syv underdele. Det helt specielle er, at alle delene vender tilbage i de syv
cykluser, men hele tiden udvidet og forandret. Tekstmaterialet fra de
tre religioner er: Sl. 137 (jødisk), en smuk poetisk tekst fra
1200-tallet: „Lyt til træfløjten, hvor den klager, sørgende over
forvisningen fra hjemmet“ (muslimsk), og Jesu ord, hvor han græder over
Jerusalem (kristen).
Hvis du lader dine hænder forme musik i bløde bevægelser foran dig,
rammer du musikkens karakter: rolige, smukke klange, der får en til at tænke på planeters musik i det ydre rum. Der
er dog også skarpe, klagende klange. Man skal tage sig god tid til lytningen.
Det er til overvejelse, om værket bygger på en skrøbelig idé om opnåelse
af fred her og nu på blot menneskelige præmisser. Gudsrigets fred kommer
ikke af at dæmpe gemytterne. Israel, Guds øjesten, vil til stadighed
være en torn i øjet på Den onde og hans desperate kraftudfoldelse.
Naxos

John Rutter: Messesang for både dagens børn og voksne
Sir John Rutter elsker selv at arbejde med musikere og sangere. Ofte
musicerer han sammen med college folk fra Cambrige, og så ender det som
regel med en cd udgivelse som denne. Man forestiller sig, at han på sin
dirigentpiedestal springer og danser lige så meget, som hans musik gør
det. De syngende børn må elske hans strunke rytmik i denne såkaldte børnemesse,
hvor han, som altid, flirter med den rytmiske musik. Med ordet børnemsse menes ikke, at den er for børn, men at børn som et inspirerende medium er inddraget i musik sammen med voksne.
Rutter har begået lidt af en genistreg med den charmerende miksning af
de traditionelle messesatser: kyrie, gloria osv. med gamle engelske
morgen- og aftensalmer. Charmen forstærkes kun ved, at han blander sine
kort i en alsidig brug af voksenkor, børnekor og solister. Det er ikke
uden grund, at Rutter er en af de mest påskønnede nutidige komponister.
Den dystre sangcyklus for tenor og guitar er lidt malplaceret her. Den
afsluttende bryllups-canticle derimod ville jeg som brudgom gerne selv
sidde og nyde i den sprøde besætning for kor, fløjte og guitar – men jeg
er jo allerede godt gift.
Naxos

Ariel Ramirez: Missa Criolla m.fl. messer - Samt min introduktion til folkloristisk kirkemusik - 2006




Misa Criolla

Forrygende folklore


At lytte til folkloristisk kirkemusik fra andre himmelstrøg er en anerkendelse af andre folkeslags kultur. Her er også værdier! Når det eksotiske samtidig bliver parret med den vesteuropæiske musikalske tradition, kan det for mange blive til en forfriskende musikalsk oplevelse. Måske er man i forvejen låst lidt for meget fast ved udelukkende at lytte til rytmisk musik eller klassisk musik.
I disse globaliseringstider udfordres vi til at lægge identitetsforståelsen om, så vi mere ser os selv som verdensborgere, end som vogtere af en eksklusiv national identitet. Her er det oplagt at begynde at lytte til, hvad nationer fjernt fra vores egen kan hitte på af såkaldt kristen musik.


Allerede for 25 år siden lyttede jeg med begejstring til Misa Mozarabe (misa=messe, dvs. med anvendelse af de kendte messe-leds tekster) og Misa Flamenco, der stadig kan købes i nye cd- eller dvdindspilninger (feks. med Enrique Morente). Den første tager udgangspunkt i den arabisk påvirkede sydspanske middelalderkultur. Den anden i den andalusiske flamencotradition med hede guitarrytmer, hæs stemme og støvletramp.
Den store messe African Sanctus (1973) af David Fanshawe efterlader et meget stærkt indtryk. Her anvendes diverse afrikanske stammers original-lyd, der så spilles/synges samtidig med engelske Fanshawes tilkomponerede musik. Det er til overvejelse, om stykket som ”kristen” musik betragtet er for synkretistisk (religionsblandende), feks. i anvendelsen af den muslimske Allah aluakbar-bøn. (Silva Classics CD 1994).

Naxos cd’en her indeholder den sydamerikanske komponist Ariels Ramirez’ Misa Criolla (creolsk messe) og Navidad Nuestra (vores jul), (begge 1964) foruden Missa Luba (1958) arr. af Guido Haazen efter congolesisk tradition. Ramirez’ to kompositioner er hver især blevet et verdenshit. Ramirez, der trods sin høje alder stadig er fuldt aktiv som musiker, har skrevet meget musik, men disse to er de eneste der er rigtig kendte. De står som indbegrebet af denne spansksprogede genre, der er inspireret af argentinske danserytmer. Og de er mig bekendt også de eneste af slagsen. Det er en musik der virker umiddelbar og pågående, og som der findes mange og meget forskellige indspilninger af.
Vi har selv med stor fornøjelse indenfor en ti års periode fremført begge værker med vore kor i kirken, og jeg kan sige, at denne udgave ligger meget tæt på originalen hvad angår instrumentation og udførelse. Der er instrumenter som bongos, guitarer, kastanietter, strygere, foruden et kor fra Washington og to sydameriakanske solosangere. Og de gør det glimrende!
Det er glad musik, der er fuld af det motions-orienterede fænomen, som også for øjeblikket indenfor musik er så eftertragtet: energi! De kristne dansegrupper rundt omkring anbefales det hermed at bruge disse som musikforlæg.
Missa Luba anvender både afrikanske melodier, rytmer og instrumenter. Det er et improvisatorisk præget stykke musik, der hørt for sig er spændende, men som blegner noget i samvær de de to forrige.
Naxos

fredag den 19. februar 2010

Fra skattekisten (Salmer og sange) - 2006


Fra skattekisten

Blandt kristne klassiske hits fra blot 50 år tilbage huskes som en prototype på genren operasangeren Frans Andersson’s smægtende udgave af ”Den hellige stad” og Elsa Jenas ditto af ”Kun en dag, et øjeblik af gangen”. Begge var toppere på radioens lørdagsønskeprogram.
Og begge numrene udgør også indgangen til denne 3-dobbelte cd udgivelse med 44 sange overspillet fra af de gamle 78-plader eller LP’ere. Nogle med og nogle uden skratten.

Her kan man til fulde opleve, hvad man nu vil kalde gamle dages sentimentale kristne musiceren. Sådan synger man ikke mere. Men hvorfor ringeagte fordums tiders religiøse indlevelse. Det var sandt for dem. Og det er nok.

Det er lige før man kommer til at græde, når man hører Ellen Hjøllund Hansens temmmelig patetetiske udgaver af bl.a. Nærmere Gud til dig. Samlingen udgør som helhed et bredt udsnit af kristne sange sunget af kunstnere kendt af hele nationen, som E. Jena, F. Andersson og statsradiofoniens Drengekor. Og de i missionskredse kendte solister, kor og ensembler som ’Hobbykvartetten’ og ’IM’s og LM’s strengekor’ – strengekor, ak ja, det var tider. Der er himmelvendte øjne i ”Barnetro”, en af alle tiders største slagere. Men hvor synger oprigtigt talt en solist som Ruth Nørkjær dog smukt.

Jeg kunne have ønsket mig en specificering af, hvem der medvirker i feks. et emsemble som Hobbykvartetten.
Men lad nu denne samling få lov at glæde først og fremmest de, der engang af hjertet selv kunne leve med i disse sange. Det kristne budskab står i evangeliske tekster her så uendeligt tydeligere end i megen moderne tvivlsom ”kristen” musik.

ARTIKEL og Cd - Jean Francaix - Min artikel har været bragt i både danske organistblade: Organistbladet og PO-Bladet samt det norske org. blad - 2006










JEAN FRANCAIX (1912 – 97)



Kender du godt det? Nogle gange kunne man have forestillet sig, at der eksisterede en slags musik, som ville have lydt ca. sådan og sådan. Men det sker, at man finder komponisten til en sådan ”drømme”- musik. Jeg har nok fundet ham i Jean Francaix.
Det er faktisk først med Jürgen Essl’s fine indspilning fra 1995 af Jean Francaix’s samlede orgelproduktion (med undtagelse af et lille værk), at man har fået lejlighed til høre den i sammenhæng. Essl er en god tekniker, og disponerer nøgternt og stramt de krævende toccatalignende satser, så de står lyst og klart, i stedet at forcere og overspille. Med Essl’s indspilning kom for en gang skyld en cd på markedet med et vist originalt valg af indhold. Før denne forelå nemlig endnu Francaix’s orgelværker uindspillet. Hvorfor mon? Det vides ikke, hvordan hans status som orgelkomponist er i hjemlandet Frankrig, men det er min fornemmelse, at forholdsvis få kender ham på vore hjemlige breddegrader. Det kan der ændres ved. Hans orgelmusik bør bestemt figurere på kanonen over det moderne koncertrepertoire. Og Essl’s cd indspilning bereder én kaskader af glæde pga. den kloge og afbalancerede fremførelse og pga. musikkens kvaliteter. Essl er i dag professor på den ærværdige Musikhochschule i Stuttgart.
Der er over Francaix’s musikalske sprog en egen francaix’sk tone, som ikke rigtig ligner nogen anden komponists. Man kan som regel høre at det er musik af Francaix der spilles, når man lytter til et værk af ham i radioen – som man f.eks. også kan det med Poulenc. Der er en integritet over hele Francaix’s orgelmusik hvad angår melodik, harmoni, form og en vis ensartethed i kompositionsmåde, der strækker sig over mange år, og som man hurtigt opdager ved nærlytning/spil af hans orgelproduktion – der altså ikke er større, end at den kan være på én cd.

Francaix stammer fra Le Mans. Han begyndte at komponere i de tidlige børneår, kraftigt stimuleret af et musikalsk miljø med en fader og moder, der var henholdsvis komponist og sanglærerinde. På pariserkonservatoriet var hans lærere berømthederne Isidor Philip (klaver) og Nadia Boulanger (komposition). Allerede som 20 årig skrev han det værk, der få år senere gjorde ham internationalt kendt som en komponist af musik med en diverterende karakter.
Nogen har karakteriseret hans musik som værende fuld af charme og elegance, og opfindsom og attraktiv i kompositionsmåde. Francaix komponerede hurtigt og let, og var som den glimrende pianist han var udøvende til kort tid før sin død. Han sås feks. ofte optræde firehændigt ved klaveret sammen med sin datter. Selv betegner han sin opgave som komponist sådan: At komponere alvorlig, men ikke tung musik. Francaix hentede tidligt inspiration fra Ravel, Chabrier og Mozart, ligesom hans kapriciøse stil og melodik i nogen grad kan minde om Poulenc. Denne inspiration afspejler sig i hans raffinerede og sikre sans for klanglige farver. I melodierne i hans orgelmusik hører man også en hel del from katolsk kirkesang.
Ved sin død i 1997 var han Frankrigs berømteste komponist. Han efterlod sig et enormt opus på omkring 220 værker, heriblandt omkring 40 koncerter for ethvert tænkeligt orkesterinstrument, 5 operaer, 15 balletter, filmmusik, klavermusik, kormusik, et oratorium m.m. – og ja, så altså orgelmusik. Mange af hans værker er på det internationale koncertsalsrepertoire. Fremfor alt optræder han i dag på snart sagt enhver programflade for kammermusik i den vestlige verden. Og hans ry er i denne nyromantiske æra kun for stigende.

Skal man skitsere hans indsats som orgelkomponist, løber man lige ind i nogle paradokser.
Francaix anså ikke selv sin orgelproduktion for en væsentlig del af den samlede produktion; flere værker er oprindelig komponeret som orkestermusik til film, der så senere er bearbejdet for orgel; han spillede ikke selv orgel. Disse forhold kan være noget af årsagen til den endnu forholdsvis beskedne udbredelse af hans orgelmusik. De bør dog herhjemme ikke stå i vejen for hans pragtfulde orgelmusik. Francaix’ overskuelige orgelproduktion ”fylder” langt mere end så mange mindre ånders.
Selvom han ikke spillede orgel, ligger musikken idiomatisk godt (han var pinanist). Også pedalet er i de svære satser særdeles udviklet - og godt beliggende. Registreringsangivelserne i noderne, som forlaget Schott har meddelt mig alle er originale fra hans hånd, er fortrinlige og tilrettelagt sammen med en god ven, der var organist.
Francaix’s samlede oevre for orgel blev komponeret i hans modne komponistår og indenfor en 30-årig periode. Det udgøres af 6 værker: Fire for orgel solo: Marche Solennelle (1956), Suite Carmelite (1960), Suite Profane (1984) og Messe de Mariage (1986). Desuden Marche Triomphale for 4 trompeter og orgel (årstal?) - ikke med på cd’en, mig ubekendt, og derfor ikke omtalt - og L’Apocalypse selon St. Jean (1939/1995) (transcriberet af Jürgen Essl).

Mit nodearkiv indeholder et par løse piratkopi-sider af satsen ”Sæur Mathilde” fra Suite Carmelite, (oprindelig filmmusik), medbragt for 20 år siden fra København til Jylland, og formodentlig stammende fra kredsen omkring Grethe Krogh (tidl. orgelprof. ved konservatoriet i København), som jeg ved har suiten på programmet. Også Gillian Weir spiller flere af Francaix’s værker. Så det er troligt det værk, der er (mest) kendt herhjemme (Danmark). Over denne sats, som over flere andre satser, er der et vist etudepræg. De meget store pedalspring med stadig nye figureringer er en god og sjov, og for orgel lidt atypisk pedaløvelse, men typisk Francaix’sk med den stadige harmoniske variation forårsaget af pedalet. De 6 søde satser er korte musikalske personkarakteriseringer, den sidste med pompøs vægt.

Den 5-satsede Suite Profane er egentlig hans eneste større originale værk for orgel, komponeret ”pour mon plaisir”. Her er især de 3 hurtige satser Giacoso, Scherzando og den effektfulde sidste sats, Toccata, virkningsfuld.

Det længste værk er den 7-satsede Messe de Mariage, der er komponeret over to omgange. Messen er skrevet til et bryllup for et musiker vennepar af henholdsvis tysk og fransk herkomst. Derfor har Francaix, halvt skjult og harmonisk ændret, citeret fraser af den tyske og franske nationalhymne. Feks. i slutkadencen i den sidste sats, Sortie. Det er bemærkelsesværdigt, hvordan han her med få og elementære harmoniske virkemidler aftvinger den hårdt prøvede dur-mol tonalitet nye udtryk. Et typisk francaixsk træk der bevirker, at man ofte oplever det at spille hans musik som en ny og forfriskende harmonisk rejse i gammelt tonalt land.
Her vil den adstadige indledningssats, og især de sidste 2 satser i toccataform – som man bør have øvet sig på hjemmefra – være noget for orgelløverne. Begge kan ses som en etude med en perpetuum mobole karakter, der skyldes hans stadige afsøgning af nye tonale områder.
Ved brylluppet, der blev holdt i St. Clothilde, og hvor både Francaix, Messien og mange andre musikere var med, hændte følgende. En dame henvendte sig begejstret til Messien og lykønskede ham med den storartede musik i den tro, at han var komponisten. Han skulle have været noget stiv i betrækket over denne fejltagelse.

Marche Solennelle med undertitlen ”Marche Sacre” er et pompøst stykke musik, der er velegnet til præ/post (oprindelig filmmusik), og som i sin højtidelighed ligger langt fra soldaterparader. Et pragtstykke, med hvilket man allerede på søndag vil kunne smelte selv de hårdeste hjerter i menigheden. En tema med variationer form over 3 sider, som arbejder sig støt frem mod et vældigt klimaks med dynamik angivelsen ffff.

L’Apocalyse selon St. Jean for to trompeter og orgel udgøres af 5 satser, som er uddraget fra værket ”Apokalypsen ifølge Johannes”. Dette betegner han selv genremæssigt som et ”fantastisk oratorium”. Et værk af stort omfang for 4 solister, bl. kor, to (!) symfoniorkestre og to dirigenter. Endnu et lille paradoks: Francaix - der var praktiserende katolik - regnede dette tidlige og eneste vokale kirkemusikalske værk med bibeltekster, som han overhovedet skrev, for sit absolutte hovedværk. Jürgen Essl har med komponistens fulde bifald og gennemsyn af arrangementet, transcriberet 5 satser herfra for orgel og trompet. Brevet med komponistens sirlige håndskrift er gengivet i cd’ens booklet.
Det er indtryksfuld musik af uhyre stor skønhed. Vi brugte den i Vor Frelsers kirke som basis for en musikgudstjeneste allehelgen søndag sidste år, hvor de 5 satser af tilsammen 15 min.’s længde blev fordelt over hele gudstjenesten. Jeg købte cd og lånte noder af originalværket, der er præget af højst sofistikerede rytmeforhold, og fandt de tekststeder i Johs. Åb., som de 5 satser Essl har transcriberet, var lavet over. Fordelte derpå udfra dette satserne, så de indholdsmæssigt kom til at passe til gudstjenestens tekster.
Ideelt set bør den til tider meget stærke musik med de to lejlighedsvis (i 2 af satserne) gjaldende trompeter nok fremføres i en katedral, men en sådan havde vi ikke lige ved hånden. Menigheden syntes den sine steder var temmelig overvældende, men spændende at lytte til.

Noder fås hos Schott eller Editions Musicales Transatlatiques

Jean Francaix
Das Orgelwerk
Jürgen Essl, orgel
Audite 20.018

Mozart: Requiem (Morten Schuldt-Jensen) - 2006






Mozart råt for usødet


I det største Mozart år vi får lov at opleve, 250 året for hans fødsel, vil hans Requiem blive opført utallige gange i hele verden.
De mest ambitiøse amatør- eller kirkekor tør måske med tilløb og opbydelsen af alt deres mandsmod vove pelsen med en opførelse af Mozarts største kirkemusikalske værk. (Som eleven Süssmayr har sin gevaldige andel i, da Mozart drog fra denne verden før værkets færdiggørelse.) Men den massive og begejstrede opførelse amatører kan nå til, kommer ikke på linie med den helstøbte fortolkning Morten Schuldt-Jensen og hans professionelle mandskab kreerer. Danske Morten Schuldt-Jensen har gjort stor karriere i det tyske og langer med sin karske Requiem-udgave kraftigt ud efter de blødhoveder, der blot vil lave en ”smuk” udgave af Mozart. Mozart var kompromisløs, som Michael Bo udtrykker det i en artikel deasangående. Og det er her Mortens Requiem-udgave tar’ ved!
Morten Schuldt-Jensen er kendt for at have en god portion utæmmet vildskab i sit temperament. Og hvor det klæder Mozart. Og gør ham mere ægte. Denne udgave sveder, som Morten selv benævner det. Mozart skal realiseres ved at have lov til at svede og være uhygiejnisk. - Ikke som fru Hyacinth, der viser sin transpirerende mand ind i sideværelset, fordi fine folk da ikke sveder under arbejdet. Nej, her bliver transpireret igennem!
Den store sydamerikanske komponist, Heitor Villa-Lobos (der var Bach-fan), kaldte Mozarts musik for børnemusik. Og nu vi er ved bekendelserne, er han heller ikke mest min mand (sagde hunden). Men det er måske fordi vi ikke realiserer ham ”svedende” nok.
Musikerne og sangerne musicerer i korte, tørre fraser, uden vibrato, og med ”huller” i klangen.
I sats13 er der feks. ophold i ordene således: ”O-ssanna” og ”in exce-lsis”. Med sådanne ophold skærper man opmærksomheden hos lytteren, fordi musikken kommer til at stå mere tydelig. I modsætning til en tæt sammenbundet og sovset klang. Sådanne o.lign musikalske intentioner realiseres til overmål.
Man kan ligefrem mærke glæden hos folkene fra Gewandthaus Kammerchor og Leipziger Kammerorchester ved at følge alle Schuldt-Jensens musikalske ideer.
Naxos

BOG - Michael Nielsen: Sange fra markvejen - 2005


Michael Nielsen
Sange fra Markvejen

Der er både noget for sanserne og intellektet når man ”indtager” Michael Nielsen’s ”Sange fra markvejen”.

De ligefremme og mundrette salmer og sange er på såvel rigsdansk som vestjydsk (Nielsens tidligste modersmål). ”A præst wår lidt tør i si snak”.
For dem der ikke taler jydsk, gælder det såmænd om blot at tygge lidt godt på de mange dejlige ord, så er de forståelige også for ø-folket.
Sange med jydsk lune svøbt i en djærv humor og salmer i traditionel dansk salmetradition, foruden en række digte eller fortællende vers, det er bogens indhold. Og det i bedste grundtvigianske stil, hvor folkelighed og kristendom går net sammen. Når man har læst/sunget et par salmer, længes man efter noget lettere stof, såsom et naturglimt i Sneppe-sangen, og omvendt. Så det er en ganske god ide med denne blandede bolsjer-form.
Salmerne er særdeles fine, vedkommende og meget Kristus-centrerede. Først og fremmest om den opstandne, sejrrige og levende Kristus. De handler om essentielle ting som opstandelsen, livet, døden, evigheden, frelsen, nadvoren med videre. (Dansk) natur forbindes med troen på fineste måde i ’Vi sidder bag lukkede døre’, ’Som markend liljer’ og ’Spurven er grålig i fuglenes hær’: ”Kristus har åbnet opstandelsens dør/ skænker os englenes sæde/ spurvenes gud er den samme som før/ gråd skal forvandles til glæde.”
Meget fornemme sort-hvid tegninger af Preben Winther og sangbare melodier underlagt en fuldt udskreven nodesats af diverse gedigne komponister som Erling Lindgren, Poul Christian Balslev, Karin Vium m.fl., gør pludselig publikationen til en mangefacetteret lille æstetisk perle. Dette kombineret med et lækkert design fra Aros bevirker, at bogen ikke mindst er velegnet som gave.
Aros

Mogens Dahl: Julesalmer




GLADE JUL, DEJLIGE JUL. NORDISKE JULESANGE OG SALMER

Dirigenten Mogens Dahl har fået en idé og realiseret den efter devisen: lev dine drømme i stedet for at drømme dit liv!

På Islands Brygge i hjertet af København har han for et par uger siden åbnet ”Mogens Dahl Institut for musik, kor & direktion”. Sammen med kæresten, der er den succesrige fabrikant af pedalspanden Vipp, har han købt nogle meget store og gamle fabriksbygninger, bl.a. den tidl. Viking blyant fabrik, topmoderniseret og indrettet dem med den mest kræsne og raffinerede form for moderne design. Det er en æstetisk oplevelse bare at gå rundt i de lyse bygninger. I en selvstændig del af hele komplekset er der lavet flere koncertsale med tilhørende bespisningsfaciliteter. Her ansat et udsøgt kokkepersonale osv. Alt skal være helt i top. Kun det bedste er godt nok.
Lad os få nogle flere af den type self-built men, der med alle økonomiske og janteloviske odds imod sig, lægger ud på dybt vand og kækt satser alt.

På sit institut vil han formidle professionel assistance til dirigenter, kor og musikere, hyre solistiske verdensstjerner, indspille cd’ere og arrangere koncerter. En anden af hans forrygende, men lidet typisk danske ambition er det, at inddrage erhverslivet i et uset omfang i musikken. Spænde pengene for musikkens vogn! Genialt!

Dette leder direkte over i omtalen af hans prestigeprojekt, flagskibet ”Mogens Dahls Kammerkor”. Der er samme format over dette, som alt det andet han laver. Blot 16 håndplukkede sangere udgør det nys søsatte professionelle kor, der i deres jule-cd straks viser spændvidden i deres formåen. De 21 nordiske a capella julesalmer & sange sitrer og vibrerer af liv. Stærk dramatik veksler med det poetisk lyriske. Mogens Dahl kan få dem til det hele. Alle numrene er opfindsomt arr. af Henrik Metz , der også lader en sopran-saxofonist i verdensklasse, svenske Anders Paulsson, smyge sig smidigt ud og ind imellem såvel som over salmerne.
Her er mere en juleglimt – her er julegnister!
Naxos