Christophorus Demantius: Vêpres de Pentecoste
Hvert århundrede har sin egen musik sound.
Fra 1600 tallet er overleveret os en klang af mangestemmigt kor (her seksstemmigt), ofte ledsaget af både stryge- og blæseinstrumenter, og hvor store blokke af homofone afsnit (alle stemmer synger samtidigt det samme) veksler med polyfone (stemmerne sætter ind på skift efter hinanden).
Stilen kan virke mere enkel og ligetil end den senere baroktids. Indtryksfulde danseagtige rytmer giver den et særligt veloplagt præg. Før sådanne pompøse opbud af stor klang sætter ind, introducerer en forsanger det der følger efter.
Demantius var en uhyre produktiv og berømt saksisk mester, hvis store vesper her nu gøres tilgængelig.Titlen på det 8-satsede latinsk sungne værk betyder direkte oversat Pinse-vesper, og en vesper er et stykke musik, der blev sunget ved aften-tidebønnerne.
Forlag: Harmonia Mundi
Laudi: Swedish a capella - Stefan Parkman dir.
For elskere af stor og professionel korklang, gøres her opmærksom på noget ret enestående.
Svenskeren Stefan Parkman, bl.a det danske radiokors chefdirigent, har indspillet 17 korsatser i meget forskellige stilarter, der går lige fra en rå og usødet moderne klang (Lidholm, Edlund), via smuk romantisk korklang (Olsson m.fl.) til 4 forskellige komponisters højst bemærkelsesværdige arrangement af hver 5 vækkelsessange. Det er især disse der vil kunne interessere nogle af dette blads læsere. Noget så sjældent som et topprofessionelt kor der synger missionssange i arr. af klassiske komponister skal man lede længe efter.
Smukke satser som ”Det blir noget i himlen för barnen att få” og ”I himmelen, i himmelen” kendes også fra vor danske tradition.
Forlag: Chandos
Russian Divine Liturgy
Hvorpå genkender den russiske ortodokse kirkemusik?: Mægtig messende munkeagtig mandskorklang! En helt speciel slavisk sound, der skifter mellem det mest følsomme, sarte udtryk og det mest intensive. Lyden som af talrige fromme stemmer der samtidigt synger samme - for de fleste af os uforståelige - men smukt lydende tekst (”Halle-lu-y-a” forstår man dog). Et musikalsk bølgende hav, hvor nogle stemmer vedholder tonen, mens andre bevæger sig. Enormt dybe russer basser sammen med helt specielt lyst klingende tenorer.
Novospassky kloster kor under celebrering af biskop Igumen Mitrofan lever til fulde op til denne beskrivelse. 17 satser smuk kormusik fra den ”guddommelige russiske liturgi”.
Ikke sært at skønhed og sandhed går hånd i hånd i den ortodokse teologi. Vi frelses gennem det skønne. Og at kunsten er et billede på de evige ting. Man taler om en gudstjeneste for alle sanser: musik, røgelse, vin/brød, ikoner, - og hvad er det sidste? vandet? (høre –dufte – smage – se – røre). Jeg hører både lidelse, skønhed, hengivenhed og alvor klinge med som undertoner.
Sidstesatsen er fuldstændig ejendommeligt smuk, lyder som noget man aldrig har hørt før.
Forlag: Naxos
Ingen kommentarer:
Send en kommentar