Laudate Dominum!

Laudate Dominum!
Wo man singt, da laß' dich ruhig nieder, böse Menschen haben keine Lieder!

fredag den 29. januar 2010

3 cd'er - 2000


Cherubini: Requiem
Forestil dig at Beethoven ville være begejstret for et værk du havde komponeret.
Det var han og mange andre for Cherubinis Requiem for kor og orkester (1816). Mere end én og under 2 håndfulde af den slags kompositioner, Requiem’er, hører til de virkelig kendte af slagsen. Det er den katolske messe for de døde der udgør tekstgrundlaget. Derfor er det de helt store armsvings musik, hvor skæbne, død og evigheden indgår. Alle kender Cherubinis Requiem af omtale, ingen har hørt det. Hovedindtrykket efter endt lytning var: En stor følelse af noget stærkt, rent og ubeskriveligt. Afslutningen over ordene ”Må det evige lys skinne på dem, Herre”, er 2 min.’s fantastisk stærk og stille læggen sig til ro, mens et orgelpunkt holder fast på én og samme gennemgående tone.
Forlag: Maxos

Mozart: Messe i c-mol (’Great Mass’)
Mozart, måske musikkens største og mærkeligste geni – han skrev ikke en tone ned før det hele stod fuldt færdigt inde i hans hoved – må have haft en ”lang” hukommelse, for den ”store messe” her er virkelig stor (52 min.) og gigantisk flot.Great Mass er for 4 solister, kor og orkester her indspillet af det ungarnske radio-/TV-kor. Som sædvanlig er det kunstnere af stort format vi hører i Naxos’ CD-udgivelser, men bookletten fortæller os aldrig udførligere om deres baggrund. Fjorten satser opløftende musik, jeg havde nær sagt ’opspringende’ musik, for på udvalgte steder måtte jeg simpelt hen op af stolen og begejstret hjælpe dirigenten med at dirigere.
Mange satser er tilbedelses- og lovsangsmusik: Gloria f.eks. ”Ære være Gud i det hæjeste” – forrygende og festlig.
Forlag: Naxos

Johann Sebastian Bach: Koralforspil/Koralbearbejdelser
Vort gedigne hjemlige pladeforlag, Danacord, har flere spændende nyudgivelser i genren orgelmusik, alle med en solid og sikker fortolker Hans Helmut Tillmanns (hvem er det?) siddende ved meget velvalgte barokorgler og med udførlige flersprogede præsentationer af titler, historie og instrumenter. Koralbearbejdelser er fundamentalt sagt kunstfærdige kompositioner hvor en salmemelodi ligger til grund for det hele. Derefter er alt – som hos Bach – muligt: Her er f.eks. musik af fra 1 til 8 min.’s længde, stille inderlig og pompøs og kraftig musik. Stor variation i brug af orglets karakteristiske stemmesammensætning. Under lytningen standser man op og tænker, hov, var det ikke den melodi vi sang i søndags?
Forlag:DanaCord

Johann Sebastian Bach: Toccataer og Fugaer
Uaughh! Er det ikke den!? Jo! Hvis man overhovedet kender bare ét stykke orgelmusik, så er det nok dette: Bachs ”Toccata og Fuga i d-mol”.
Fire orgel-hits med hurtigtløbende udafvendt musik, som er lige at gå til.
Tocattaer (toccare= at berøre) har noget over sig, som var det hældt lige ud af ærmet, umiddelbar og veloplagt musik grebet og skabt lige her og nu. Det er netop det titlen henfører til, improvisationsagtig musik. Musikken er indspillet i 3 forskellige store tyske domkirker. Man oplever det, som om evigheden bliver spændt ud for ens ører, her klones det timelige og evige. Som en sang der stiger og stiger og stiger, for så at ende i en mægtig og triumferende afslutning.
Forlag: DanaCord

Ingen kommentarer:

Send en kommentar