Laudate Dominum!

Laudate Dominum!
Wo man singt, da laß' dich ruhig nieder, böse Menschen haben keine Lieder!

søndag den 31. januar 2010

Paul Terracini - Kirkens store salmer - 2001


Kron ham: Kirkens store salmer.
Den australsk fødte, men nu herboende storaktive trompetist og dirigent Paul Terracini, har omsat en god idé til en CD. Hvorfor ikke prøve at kombinere flere gode musikalske elementer til ét hele. Med stort symfoniorkester og kor har han arrangeret og indspillet 11 salmer, der er kendte fra især den engelsksprogede verden. De fleste er bekendt også for danskere, bl.a. melodien Dejlig er jorden. Der synges på engelsk, og dette af det velkendte og velsyngende danske Ars Nova kor sammen med Prags Symfoniorkester. Overalt er salmemelodien meget tydelig igennem alle arrangementer, hvoraf det længste f.eks. er på over 7 min.. Det er derfor musik enhver vil kunne nyde med stort udbytte. Let og lige at gå til. Satserne er meget afvekslende i stil og besætning. Ind imellem tier orkesteret helt, andre steder er der ikke kor med. Sine steder med stille, men mest med bred, stor og varm orkesterklang.
Forlag: Refleks musik

------

2010:
For nylig opsporede jeg Paul Terracini, da jeg ønskede at lave en koncert med den ovenfor omtalte musik. Han bor nu i Sydney, Australien, hvor han er leder i brass-band sammenhæng. Han fortalte mig, at han siden denne cd har lavet en del cd'er og DVD'ere for det australske landsdækkende TV med musik af lignende art, der er blevet temmelig populære.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar